Spring til indhold
Akupunktur, varmt vand og qigong: Kinesisk medicin går viralt - men virker det?\n1. Forhøjet blodtryk\n2. Drikke varmt vand\nDrik vand om morgenen\n3. Qigong\nAkupunktur og akupressur\nVarmt vand\nQigong - Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Akupunktur, varmt vand og qigong: Kinesisk medicin går viralt - men virker det?\n1. Forhøjet blodtryk\n2. Drikke varmt vand\nDrik vand om morgenen\n3. Qigong\nAkupunktur og akupressur\nVarmt vand\nQigong

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning · Videnskab.dk

23. august 2026 12m
0:00 12m

Beskrivelse

Lige fra te med gojibær til alternative motionsformer har traditionel kinesisk medicin vundet indpas på TikTok og Instagram. Begrebet 'kinesisk medicin' dækker over en gammel lægevidenskab, som er mere end 5.000 år gammel, hvor man ser holistisk på mennesket og dets fysiske omgivelser. Nogle af påstandene på sociale medier er blandt andet, at: 1. Man kan sænke blodtrykket ved akupunktur eller akupressur, hvor man trykker på bestemte punkter bag ørerne. 2. Man kan drikke varmt vand om morgenen frem for koldt vand for at forbedre fordøjelsen og føle sig mindre oppustet. 3. Man kan dyrke såkaldte qigong-øvelser om morgenen for at berolige nervesystemet og reducere stress og angst. Vi dykker ned i de tre påstande. For er der egentlig videnskabelig hold i de sundhedstrends? Det korte svar er både og. Akupressur mod højt blodtryk: Mindre undersøgelser har antydet, at akupunkter kan have en vis, men kortvarig effekt på blodtrykket. Nogle af de studier har dog metodiske begrænsninger. Varmt vand: Nogle studier tyder på, at varmt vand kan være godt for fordøjelsen. Men der er ikke nok evidens til at anbefale, at vi skal drikke varmt vand frem for koldt vand. Qigong: Flere studier peger på, at øvelserne kan have positive effekter for det mentale helbred såsom at reducere stress og angst. Der er dog behov for mere forskning. Selvom mange kan få gavn af at dyrke qigong, gælder det ikke nødvendigvis alle grupper, eksempelvis mennesker med psykiske lidelser. Vi har talt med følgende forskere: Niels Henrik Buus, klinisk professor i forhøjet blodtryk, Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital. Alice Højer Christensen, ph.d., speciallæge i medicinske mavetarmsygdomme og intern medicin ved privatklinik. Mattias Johansson, ph.d., lektor i psykologi ved Karlstads Universitet i Sverige. Akupressur og akupunktur er to teknikker med rod i traditionel kinesisk medicin. Begge involverer at trykke på specifikke steder på kroppen for at genoprette balancen i kroppens energi (qi). Med akupunkter stikker man små nåle i huden, mens man trykker med hænderne i akupressur. Niels Henrik Buus mener ikke, at der er solid evidens for, at akupressur skulle have en specifik effekt på blodtrykket. Til gengæld har mindre studier vist, at akupunktur muligvis kan sænke forhøjet blodtryk. Et studie fra 2015 viste, at 33 forsøgsdeltagere fik sænket blodtrykket efter 8 ugers akupunktur. Et reviewstudie af 22 studier viste, at akupunkter måske kan sænke blodtrykket kortvarigt fra 1 til 24 timer. Det er uvist, om det er akupunkturens effekt, eller om effekten skyldes, at man giver patienterne opmærksomhed og en afslappende behandling. "Det er svært at vide. Jeg tror i hvert fald ikke, at der har været en vedvarende effekt på blodtrykket ud over nogle få uger. Det er jo slet ikke nok," siger Niels Henrik Buus. I de eksisterende studier er der også risiko for bias, hvilket kan indikere, at der ikke er nogen effekt af akupunktur. Risikoen for bias blev også fremhævet i et systematisk review fra 2011 af, hvor effektivt akupressur er til at behandle symptomer. Når man støder på videoer, der påstår de gode fordele ved akupunktur eller akupressur, skal man være kritisk, siger Niels Henrik Buus. "Man skal ikke tro, at man kan blive helbredt af det, eller at man ikke skal måle sit blodtryk, fordi man gør det. For man kan blive snydt af, at det ikke har nogen virkning." Varmt vand om morgenen er blevet praktiseret i traditionel kinesisk medicin, da det kan opretholde fordøjelsessystemet. Koldt vand kan derimod forværre fordøjelsen og stofskifte, lyder påstanden. Der findes ikke meget forskning, som har undersøgt, hvordan varmt vand virker på kroppen. Men i et lille, japansk studie, som speciallæge Alice Højer Christensen henviser til, har man undersøgt, at vandtemperaturen kan påvirke, hvor hurtigt mavesækken tømmes. Hos 11 unge mænd, som fastede over natten og drak en halv liter vand ved forskellige temperaturer, blev deres mavesække tømt ...

Andre episoder fra Videnskab.dk - Automatisk oplæsning Se alle episoder →