AI i valgkampen: Hjælper det kandidater, eller skræmmer det vælgerne væk?

Sidst vi gik til folketingsvalg, i november 2022, blev ChatGPT 'født' og gjort tilgængelig for os alle. Den 24. marts skal vi stemme igen, men i en politisk virkelighed, der ser markant anderledes ud end i 2022. Kunstig intelligens er blevet en del af hverdagen for mange danskere, også på Christiansborg. Danske politikere har allerede brugt teknologien til billeder, videoer og debatindlæg, og under valgkampen i 2026 ser vi igen politikere bruge det. Men hvad betyder det for vælgernes opfattelse? De første studier peger på, at brugen af kunstig intelligens kan påvirke, hvordan vælgerne oplever politikere. Vores og andres forskning viser, at når politikere bruger kunstig intelligens, føler vælgerne større afstand til dem. Dét mindsker tilliden og skaber skepsis over for budskabet. I den danske valgkamp har eksempelvis Venstre brugt AI til at skabe en video, hvor formanden Troels Lund Poulsen optræder som Rambo: Mere negativ opfattelse af politikere, der bruger AI I et endnu ikke udgivet studie undersøger Tobias Kaas, Jakob Zaar og jeg, hvordan danskerne reagerer, når de får at vide, at en politiker har brugt kunstig intelligens. I et eksperiment præsenterede vi 507 deltagerne for et Facebook-opslag fra en anonym politiker. Nogle fik at vide, at politikeren selv havde skrevet teksten, mens andre fik at vide, at den var skrevet af ChatGPT (som er en generativ kunstig intelligens). Selvom alle læste præcis den samme tekst, vurderede 'ChatGPT-gruppen' politikeren mere negativt. De havde mindre tillid til politikeren, og fandt opslaget mindre overbevisende. En tredje gruppe i vores eksperiment fik at vide, at opslaget var skrevet af en politisk medarbejder. Dette tilføjede vi for at teste, om fald i tillid skyldtes, at politikeren havde fået hjælp, fremfor at det var kunstig intelligens, der havde skrevet opslaget. Vi fandt dog ikke den samme negative effekt, når deltagerne fik at vide, at opslaget var skrevet af en politisk medarbejder. Politikeren måtte altså gerne få hjælp – bare ikke fra kunstig intelligens. Vi har præsenteret vores resultater på årsmødet i Dansk Selskab for Statskundskab i slutningen af 2025, og i skrivende stund er studiet under fagfællebedømmelse. Vores resultater er i tråd med nye, publicerede studier fra Tyskland og USA. Begge peger netop også på en udbredt bekymring om politikernes brug af AI og en frygt blandt befolkningen for, at AI kan underminere politikernes troværdighed. Bryder 'autencitetskontrakten' Det naturlige, næste spørgsmål er: Hvorfor reagerer vælgerne negativt på politikernes brug af AI? Vi finder, at fald i troværdighed ved brug af kunstig intelligens kan forklares med, at politikere ikke opfattes som autentiske. Når en politiker bruger kunstig intelligens, kan vælgerne blive i tvivl om, hvem der egentlig står bag budskabet: Er det politikeren selv eller en maskine? Usikkerhed om hvem der står bag, kan få vælgerne til at tvivle på, om ordene afspejler politikerens egne holdninger og prioriteringer. I politik forventer vi ikke fuld spontanitet. De fleste ved, at taler ofte skrives med hjælp fra rådgivere, og at opslag på sociale medier er nøje gennemtænkte. Politisk kommunikation bygger derfor på en stiltiende aftale mellem politikere og vælgere: Vi accepterer, at noget er strategisk, men det skal stadig opleves, som om det kommer fra et menneske med egne holdninger. Den norske medieforsker Gunn Enli kalder det en autenticitetskontrakt. Når det bliver tydeligt, at et social medie-opslag er skrevet af kunstig intelligens, opleves det som et brud på denne kontrakt. Og dermed svækkes politikernes troværdighed. Amerikansk præsidentkandidat forregnede sig At vi vil have politikere der fremstår ægte frem for kunstig intelligens, blev også bekræftet i et amerikansk studie af den såkaldte PalmerAI. Under demokraternes primærvalg i 2024 lancerede præsidentkandidaten Jason Palmer en kampagne-chatbot, hvor vælgere kunne stille spørgsmål om hans politik, idéer og kandidatur. Forskerne Yu-Hao Lee og C...