Aarhus-forskere laver blitz-lampe, der kan gøres os klogere på fortiden

Jordlag kan være svære at skelne fra hinanden, så arkæologer kan derfor blive nødsaget til at grave for at undersøge, hvad et lag består af for at blive klogere. Men med et nyt kamerasystem kan arkæologer få et ekstra blik på jorden, før de går et spadestik dybere i jagten på ny viden. Det skriver Aarhus Universitet i en pressemeddelelse, der også oplyser, at det nye system er omtalt i tidsskriftet Journal of Archaeologican Science. Det er geolog Søren Munch Kristiansen, der sammen med arkæologer fra Moesgaard Museum har udviklet en særlig LED-blitz, der sammen med et kamera kan fremhæve spor i jorden, som arkæologer normalt ville have svært ved at se under deres udgravninger. Systemet, der både er forholdsvist billigt og nemt at transportere, fungerer ved at belyse jordoverfladen med 16 forskellige bølgelængder, der kan fremhæve forskelle mellem lag og materialer, som normalt kan være svære at få øje på. Dermed får arkæologerne et hint om, hvad de bør kigge nærmere på, og hvor det er relevant at tage prøver. "Det er overraskende mange udfordringer i at kigge på jord. Vi ville gøre det hurtigere, tydeligere og bedre – og samtidig omkostningseffektivt i feltet." "Det er simpelthen en måde at nytænke lyset," fortæller professor Søren Munch Kristensen fra Institut for Geoscience på Aarhus Universitet i pressemeddelelsen. Bølgelængderne spænder fra nær-ultraviolet over synligt lys til nær-infrarødt lys. Derefter kombinerer systemet informationerne fra billederne og får nogle af forskellene til at komme til syne. Systemet er blevet afprøvet ved Fredbjerg i Vesthimmerland, hvor arkæologer undersøger en gravplads fra den sene vikingetid og den tidlige kristne tid. Her er bevaringsforholdene dårlige, og skeletmaterialet kan være næsten helt forsvundet. "Skeletterne kunne nærmest kun ses som skygger efter tusinde år i jorden. Derfor er det ikke altid logisk, hvor man skal lede eller tage sine prøver," fortæller arkæolog David Stott fra Moesgaard, som har været med til at udvikle systemet. "Vi planlagde ud fra de nye data, hvor vi skulle tage prøver. Kameraet kunne vise os områder, hvor det var mest relevant at lede – for eksempel efter rester af knogler eller fundmateriale fra området omkring maven." I en ældre udgave af systemet tog det fem minutter at behandle billederne. I Fredbjerg tog det 30 sekunder. Og næste skridt er, at kameraet og LED-lyset skal behandle billederne i næsten realtid. "Jeg håber, at det om ti år vil være lige så almindeligt at have sådan et system med, som det i dag er at have et digitalkamera," siger Søren Munch Kristensen.