Spring til indhold
5 sundhedstest, som influencere vil sælge dig - men som i værste fald gør dig syg\nPersonlige historier til promovering af test\nDe 5 mest promoverede test\n'Helkrops-spild' af ressourcer\nForslag om influencer-promovering af sundhedstest - Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

5 sundhedstest, som influencere vil sælge dig - men som i værste fald gør dig syg\nPersonlige historier til promovering af test\nDe 5 mest promoverede test\n'Helkrops-spild' af ressourcer\nForslag om influencer-promovering af sundhedstest

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning · Videnskab.dk

17. august 2026 7m
0:00 7m

Beskrivelse

Kim Kardashian, en influencer med over 345 millioner følgere, opfordrer på Instagram til, at du får foretaget en skanning af hele din krop. En MRI-skanning, som det hedder, kan nemlig opdage "tidlige stadier" af kræft, skriver hun. "Det har virkelig reddet nogle af mine venners liv." Den slags budskaber kan umiddelbart virke uskyldige, det er trods alt 'bare' en skanning. Men ifølge forskerne bag en analyse af opslag om sundhedstest på sociale medier er der ofte tale om "vildledning". Reklamerne kan føre til "overbehandling", i værste fald kan de forskellige test ende med at gøre "skade" på testpersonerne. Problemet genkendes også i Danmark. I en rundspørge, som Videnskab.dk har været med til at gennemføre blandt repræsentanter for omkring 210.000 danske sundhedsansatte, fortæller flere om et stigende antal patienter, som efterspørger overflødige test og behandlinger. "De her skanninger af raske skaber bekymring uden grund og fører til spild af ressourcer," siger Mette Hvilshøj Fabricius, cheflæge på Sjællands Universitetshospital, til Videnskab.dk. I det nye studie af reklamer for sundhedstest har et internationalt hold af forskere analyseret i alt 982 opslag på Instagram og TikTok. Her er, hvad de finder frem til om indholdet: 87 procent nævner gavn af testene - 15 procent nævner mulige skadevirkninger. 6 procent omtaler risiko for overdiagnostik eller overbehandling. 6 procent af opslagene henviser til videnskabelig evidens, mens 34 procent primært anvender personlige historier til at promovere testen. 68 procent af afsenderne havde økonomiske interesser i at promovere testen (i form af partnerskab, samarbejde, sponsorater eller salg af testen for egen vindings skyld). "Testene bliver promoveret under dække af at være en tidlig form for screening, en måde, man kan få kontrol over sit eget helbred på." Det udtaler en af forskerne, Brooke Nickel, seniorforsker ved University of Sydney School of Public Health, som står bag studiet. "Problemet er, at testene for de fleste mennesker er unødvendige," siger hun. Cheflægen Mette Hvilshøj Fabricius kender til problemet. Hun er også formand for Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi og hun møder ofte patienter, som efterspørger unødig behandling, fortæller hun. "Vi oplever en del ekstraarbejde, fordi der bliver foretaget skanninger - især CT- og MR-skanninger - som gør tilfældige fund, og som vi så skal bruge tid på at undersøge nærmere." Analysen af indholdet på sociale medier viser de fem typer test, som får mest omtale. Og så fremhæver forskerne udfordringerne ved at promovere netop disse test: 1. Helkropsskanninger (MRI-skanning). Markedsføres ofte som en tidlig mulighed for at opdage tidlig udvikling af kræft. Problemet er, at man næsten altid finder noget hos raske mennesker, ofte noget, som sjældent er farligt, men som kan udløse angst. 2. AMH-testen ('Ægreserve-testen'). En blodprøve, som måler Anti Müllersk Hormon i de små tidlige ægblærer (follikler). Testen kan afsløre chancen for at blive gravid, lyder det ofte. Men det passer ikke - den kan kun antyde mulige udfordringer med fertiliteten. 3. Testosterontesten. En blodprøve og angiveligt et tjek af, om man nu også har et 'optimalt' niveau af testosteron i sin krop. Problemet er, at blodprøven ofte bliver koblet til et salg af testosterontilskud - tilskud, som kan øge risikoen for sygdom hos raske mænd. 4. Genetisk kræfttest ('MCD- eller multi-cancer-testen'). En blodprøve, som hævdes at kunne opdage tidlige tegn på op mod 50 forskellige kræftformer. Evidensen for testen er svag, men de forskellige tegn på sygdom, som blodprøven antyder, udløser ofte unødvendig behandling. 5. Tarmikrobiomanalyse ('Afføringstesten'). Kortlægger sammensætningen af bakterier i tarmen og promoveres hyppigt som nøglen til alt fra god fordøjelse til bedre mental sundhed. Men videnskaben bag en almen brug af testen er stadig på et tidligt stadie. I rundspørgen peger flere danske sundhedsprofessionelle især på helkropsskanninger som noget, d...

Andre episoder fra Videnskab.dk - Automatisk oplæsning Se alle episoder →