4 årsager til en af de største trusler mod vores sundhed - og mulige løsninger

Du har meget at takke antibiotika for. Den kan hjælpe dig af med alt fra lunge- og blærebetændelse til blodforgiftning, borreliose og klamydia. Faktisk vurderes antibiotika til at hæve vores gennemsnitslevealder med cirka 20 år. Men bakterierne går i stigende grad til modangreb ved at udvikle immunitet over for antibiotika: antibiotikaresistens. Ifølge WHO koster antibiotikaresistens 1,27 millioner menneskeliv om året på verdensplan – og de frygter, at tallet kun vil stige de kommende år, i takt med at der bruges mere antibiotika. Derfor har WHO udråbt antibiotikaresistens som en af verdens 10 største trusler mod den globale sundhed. "I Danmark og resten af Norden er vi heldigvis rigtig gode til at holde forbruget nede," siger Michael Kemp, klinisk professor ved Sjællands Universitetshospital. "Men der er stadig flere områder, hvor vi kan sætte ind for at gøre det endnu bedre." Videnskab.dk har talt med tre ledende forskere om, hvorfor der stadig bruges så meget antibiotika i det danske sundhedsvæsen – og hvordan vi skruer ned for det. 1. Mangelfuld diagnostik I 2024 udskrev det danske sundhedsvæsen knap 52 tons antibiotika – men flere af de tons kan være spildt på sygdomme og infektioner, der slet ikke har noget med bakterier at gøre. "Det er vigtigt at vide, at antibiotika har kun en effekt mod bakterier og ikke virusinfektioner. Alligevel er der mange, der får antibiotika, før man overhovedet har testet, om der er tale om virus eller bakterier," siger professor Michael Kemp. For eksempel bliver der udskrevet mange recepter på antibiotika mod mild øjenbetændelse 'for en sikkerheds skyld', selvom det oftest er forårsaget af virus. Også blærebetændelse er noget, man ofte behandler mod, før man overhovedet ved, om det er det, patienten fejler. "Det sker især på plejehjem," siger Michael Kemp. "Jeg vil bestemt ikke hænge plejehjemmene ud, men det er et af de steder, hvor det kan være svært at finde ud af, hvad de fejler, mens de har det rigtig skidt. Så der vil man hellere give dem antibiotika en gang for meget end en gang for lidt." Helle Krogh Johansen, professor i klinisk mikrobiologi på Københavns Universitet og overlæge ved Rigshospitalet, nævner også diagnostikken som en af de store udfordringer. "Jeg mener, vi har været for langsomme til at udvikle hurtigtests," siger hun "På hospitalerne kan man relativt hurtigt teste for, hvilken infektion det er, men hos praktiserende læger vil det ofte tage meget længere tid." Ifølge DANMAP, der opgør forbruget af antibiotika og udvikling af resistens, udskrives 90 procent af antibiotika til mennesker i Danmark hos de praktiserende læger. Hvad kan man så gøre ved det? "Det koster selvfølgelig samfundet at lave mange flere undersøgelser," siger Michael Kemp. "Men både i forhold til at modvirke resistente bakterier og til at give en bedre behandling vil det være godt at teste oftere og mere effektivt. Det vil kunne gøre en masse gavn." 2. Vi lever længere og kan behandles for mere Når man får foretaget en operation, vil man som udgangspunkt altid få forebyggende antibiotika for at modvirke infektioner. "Vi lever generelt længere, og der er flere lidelser, der kan afhjælpes med operative indgreb," siger Ute Wolff Sönksen, overlæge ved Statens Serum Institut, hvor hun blandt andet monitorerer forbruget af antibiotika i Danmark. "Det medfører mere antibiotika over et langt liv, og i det billede er det jo positivt, at der forbruges meget." "Vi lever også længere med alvorlige sygdomme såsom kræft. Også det medfører risikoen for at få en infektion, der kræver antibiotika." Alligevel peger hun på, at der kan gøres mere for at mindske forbruget til hospitalsindlagte patienter. "Med alle de operationer og indgreb er der større krav til dokumentation: Præcis hvilken form for antibiotika patienten er på, hvor længe patienten har været det og så videre," siger Ute Wolff Sönksen. "Patienter ligger ofte kort tid på de enkelte afsnit. Så det er ikke nødvendigvis det afsnit, der startede behandling...