3 ønsker fra klimaforskere til regeringen: Sådan kan vi nå klimamålet

Vi når ikke vores klimamål for 2030. Det konkluderede regeringens klimavagthund Klimarådet i en rapport samme dag, som valget blev udskrevet. Regeringens plan om at reducere Danmarks drivhusgasudledninger med 70 procent i 2030 i forhold til 1990 holder dermed ikke. For eksempel har regeringen ikke formået at komme i gang med at fange og lagre CO2 så hurtigt som håbet, kendt som CCS. Kun to virksomheder har i januar meldt sig interesserede i den pulje penge, der er afsat til CO2-jagt. Dermed bliver der ikke en fuld CO2-fangst i 2029, som var planen. Så hvordan når vi i mål med den grønne omstilling? Vi har spurgt klimaforskerne om deres ønsker til den kommende regering. Spred stenstøv på markerne "Det vigtigste, vi kan gøre lige nu, er at fokusere på at fjerne CO2 fra atmosfæren," siger klimafysiker Eigil Kaas, der er professor ved Is-, Klima- og Geofysik på Niels Bohr Institutet. CO2 skal derfor fjernes fra atmosfæren i en meget højere fart end nu, siger han. Ét bud på en løsning gemmer sig i Jordens bjergarter. Støv fra knuste bjergarter kan nemlig fremskynde en naturlig proces, der suger CO2 fra atmosfæren. Det kaldes for forvitring: Når mineraler på bjergarters overflade nedbrydes, fjerner det CO2 fra atmosfæren. Forskere har længe været opmærksom på den her proces, som dog sker i løbet af millioner af år. Derfor vil løsningen være at sætte fart i forvitringen og farten ned på CO2-udledningerne, som blandt andet den grønlandske geolog Minik Rosing har forsket i: "Man vil kunne sprede lidt vulkansk affald i form af basaltstøv på markerne i Danmark," siger Eigil Kaas. Støv fra den vulkanske bjergart basalt kan findes i store mængder ved floder og deltaer, blandt andet i Grønland. Det kan man så sprede som gødning på markerne. Ikke nok med at metoden fjerner CO2 fra atmosfæren, så indeholder støvet også forskellige næringsstoffer som kalium og jern, som kan være med til at gøde jorden. "Hvis man gjorde det på globalt plan, kunne det være en metode til at hurtigt fjerne CO2 fra atmosfæren på en måde, der er fuldstændig geologisk permanent. For når støvet har opsuget sin CO2 fra atmosfæren, løber det med floderne ud i verdenshavene," siger Eigil Kaas. Man har testet løsningen i flere forsøg verden over. På en mark i Sønderjylland har man også forsøgt at øge forvitringen med 'gletsjermel', som er pulver fra knuste gletsjere. Det har vist sig at kunne binde store mængder CO2. "Det ser ganske lovende ud," siger klimafysikeren. "Først og fremmest skal vi have gang i denne og andre processer samt forskningen for at vise, at det her kan skaleres op. Så der skal penge til det her." Vi skal satse på planterne Rikke Lybæk er lektor og forsker i klimatilpasning og bæredygtig ressourceforvaltning ved Institut for Mennesker og Teknologi på Roskilde Universitet. Hun mener, at landbruget spiller en central rolle i den grønne omstilling. Og her vil det betale sig at satse på planterne. En stor del af vores kornproduktion i dag går til dyrefoder, ligesom vi importerer store mængder soja fra den anden side af jorden som dyrefoder. I stedet kunne man skrue ned for produktionen til dyrefoder, så de danske landmænd kan dyrke flere bælgplanter som ærter, hestebønner eller lupiner til mad til mennesker. Det kan blive en ny økonomisk indtægt for landbruget, siger hun. I stedet for at bælgplanter ender som foder til dyr, vil det kunne leveres til supermarkeder i form af plantebaserede fødevarer og proteinprodukter, som vi kan spise. Derved udnyttes produkterne fra landbruget mere optimalt, siger hun. Fordelen ved planteafgrøderne er, at de binder kvælstof i jorden, siger hun. Og det kan reducere drivhusgasudledninger fra landbruget, som udgør en tredjedel af vores samlede udledninger. Planterne kan også forbedre jordens frugtbarhed, samtidig med at man mindsker behovet for kunstgødning. Ved at satse på planter kan vi reducere landbrugets udledninger - men også skabe nye muligheder: "En stærkere planteproteinsektor kan derfor bidrage til lavere udl...