Spring til indhold
15 sammenligninger, der fik os til at se på sundheden i Danmark med nye øjne
Måske står det alligevel ikke så galt til i Danmark
Danmark er ikke et sundhedsmæssigt slaraffenland
Samme idéer, forskellige virkeligheder
Set fra den anden side af hegnet - Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

15 sammenligninger, der fik os til at se på sundheden i Danmark med nye øjne Måske står det alligevel ikke så galt til i Danmark Danmark er ikke et sundhedsmæssigt slaraffenland Samme idéer, forskellige virkeligheder Set fra den anden side af hegnet

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning · Videnskab.dk

20. oktober 2026 7m
0:00 7m

Beskrivelse

I de forløbne seks uger har vi undersøgt sundheden i Danmark ved at sammenligne danske forhold med forholdene i Storbritannien. Danmark og Storbritannien er begge velstående europæiske velfærdsstater med offentligt finansierede sundhedsvæsener. Begge lande har en aldrende befolkning. Både det danske og det britiske sundhedsvæsen er under pres, og begge lande er i store træk enige om, hvad der skal til for at gøre befolkningen sundere. Artikelserien blev til i samarbejde med sundhedsredaktionen hos vores internationale partner The Conversation UK, der også har publiceret alle artiklerne. Vi tog udgangspunkt i de spørgsmål, der optog os. Det, danskerne undrer sig over ved Storbritannien. Og det, briterne undrer sig over ved Danmark. Derefter spurgte vi forskere i begge lande, hvad forskningen siger. Femten artikler senere var vi kommet vidt omkring. Fra slik og overvægt til arbejdstid og receptpligtige opioider. Fra cykling og fødsler til skizofreni og fængsler. Vi har set nærmere på alkohol, latter, trafikstøj, fodbold og gambling og dansk sæd. Vi har bevidst valgt en bred definition af sundhed. For jo længere vi kom, desto tydeligere blev det, at sundhed handler om meget mere end sundhedsvæsenet. Danskerne er gode til at få øje på det, der ikke fungerer herhjemme, men undervejs i artikelserien er vi igen og igen stødt på den samme reaktion fra vores læsere: Måske står det alligevel ikke helt så galt til herhjemme, som vi går og tror. En sammenligning med Storbritannien kan sætte tingene i perspektiv. Danmark bruger en mindre andel af den samlede økonomi på sundhedsvæsenet end Storbritannien. Alligevel lever danskerne længere, og Danmark klarer sig bedre på en række sundhedsmål. Danskerne er blandt de folk i verden, der spiser mest slik. Alligevel er der markant færre svært overvægtige i Danmark end i Storbritannien. Statistikker viser, at Storbritannien har verdens højeste forbrug af receptpligtige opioider pr. indbygger, og engelske børn bliver ofte indlagt på hospitalet på grund af huller i tænderne, selvom de har ret til gratis tandpleje. Det er vidt forskellige forhold, men ser man ud over selve sundhedsvæsenet, begynder der at tegne sig et fælles mønster. Danske forældre får mere støtte, når de får børn. Arbejdslivet i Danmark giver generelt mere tid til alt det, der ligger uden for arbejdet. For mange danskere er cykling ikke motion. Det er bare sådan, man kommer på arbejde. Selv fængslerne fortæller en del af historien. I Danmark sidder omkring 70 ud af 100.000 indbyggere i fængsel. I Storbritannien er tallet omkring 170. Blandt personer, der løslades efter en fængselsstraf på under et år, begår omkring en tredjedel ny kriminalitet i Danmark. I England og Wales gælder det omkring to tredjedele. Set fra den anden side af Nordsøen begynder nogle af de ting, vi tager for givet i Danmark, pludselig at se ganske usædvanlige ud. Alligevel er næsten hver tredje danske bolig udsat for trafikstøj, der overstiger den nationale vejledende grænseværdi. Færre danskere cykler regelmæssigt, selvom Danmark er berømt for sin cykelkultur, og Danmark har sit eget komplicerede forhold til alkohol. Selv de systemer, der ser nok så velfungerende ud udefra, har deres udfordringer. Danske fængsler kæmper med personalemangel og kapacitetsproblemer. Der er betydelige mangler i psykiatrien, og nogle gange falder sammenligningen ud til briternes fordel. Når det gælder behandling af skizofreni, dækker de specialiserede tilbud om tidlig indsats i England for eksempel en langt bredere aldersgruppe og støtte i længere tid end det tilsvarende danske Opus-program. Storbritannien er altså ikke bare et skræmmeeksempel, og Danmark har heller ikke altid svaret. Det, der overraskede os mest, var, hvor ofte idéerne bag de to landes indsatser faktisk ikke var så forskellige. Begge lande ved, hvad der er godt for sundheden, at forebyggelse er bedre end behandling, og at en tidlig indsats gør en forskel. Men når idéerne skal omsættes til praksis, har Danmark ...

Andre episoder fra Videnskab.dk - Automatisk oplæsning Se alle episoder →