Episode 20 - Hvem bør du følge op på igen? Vi gennemgår 25 B2B-salgssituationer
Vækstveje · Martin & Rehmi
Beskrivelse
Dette er anden del af Episode 19 omkring salgsopfølgning. “Send mig noget materiale.” “Vi har allerede en leverandør.” “Kan du vende tilbage om tre måneder?” Er det købssignaler, høflige afvisninger eller bare en travl tirsdag? Hvis du altid hører et nej, taber du potentielle kunder. Hvis du altid hører et ja, bliver din pipeline hurtigt en samling af ønsketænkning. I anden del af vores snak om salgsopfølgning sætter vi Stefan på prøve med 25 konkrete B2B-salgssituationer. Opgaven er enkel: Følg op eller stop? Svarene kræver noget mere end det og vil nok overraske dig også. Vi kommer blandt andet omkring leadet, der henter den ene guide efter den anden, men aldrig svarer. Kunden, der bliver ved med at udskyde beslutningen. Og personen, der gerne ville mødes, men tilsyneladende glemte det, da kalenderen sagde tirsdag kl. 13. Undervejs udfordrer vi de hurtige konklusioner, der enten får dig til at opgive for tidligt eller bruge tiden på de forkerte leads. Du får konkrete perspektiver på, hvilke signaler du skal undersøge nærmere, hvornår du skal følge op igen, og hvornår du skal lukke sagen. Lyt med, og giv dit eget svar, før Stefan kommer med sit. Måske er der et par salgsnoter i dit CRM, du får lyst til at genbesøge bagefter.