Sommerferien ødelægger ikke dit vægttab, det er det, du gør bagefter.
Sund Fornuft med Benjamin Melgaard · Benjamin Melgaard
Beskrivelse
Hvis du allerede nu går og tænker: "Jeg må tage mig sammen, når ferien er slut..." Er den her episode til dig. Jeg ser det hvert eneste år. Du går på ferie med en masse regler om, hvad du ikke må spise. Når ferien så starter, ryger reglerne ud ad vinduet, og pludselig føles det, som om alt er tilladt. Når du kommer hjem, svinger pendulet den anden vej, og så lover du dig selv, at nu skal du være ekstra striks. Udfordringen her er bare, at det er præcis den cyklus, der holder dig fast i et vægttab, som aldrig bliver holdbart. I den her episode deler jeg tre ting, som jeg ville ønske, at alle vidste, inden de tog på ferie. Jeg taler blandt andet om: Hvorfor forbudte fødevarer ofte får dig til at spise mere – ikke mindre. Hvorfor pizza, pasta eller is ikke er det, der får dig til at tage på. Hvordan du kommer tilbage til hverdagen uden at straffe dig selv med ekstrem træning eller en ny kur. Og hvorfor du ikke skal vente til "på mandag", "efter ferien" eller "til januar", før du begynder. Hvis du er træt af at starte forfra efter hver ferie, så tror jeg, den her episode kan give dig et helt nyt perspektiv på, hvordan du kan skabe mere madro også når sommeren byder på is, grill og hyggelige aftener. Har du lyst til at finde ud af, hvordan det kunne se ud i din hverdag? Så kan du booke en helt uforpligtende "Byg din plan med mig"-samtale nedenfor. Vi tager en snak om, hvor du er lige nu, hvad du gerne vil opnå, og hvordan du kommer derhen med min hjælp. 👇 Book din samtale her: [Book samtale] Har du nogle spørgsmål så send mig en besked, så vender jeg tilbage!