Spring til indhold
Hvordan skaber vi omsorg for naturen i pædagogisk praksis? - Pædagogiske Eksperimenter

Hvordan skaber vi omsorg for naturen i pædagogisk praksis?

Pædagogiske Eksperimenter · Københavns Professionshøjskole

19. marts 2025 14m
0:00 14m

Beskrivelse

I Den Grønne Kastanje på Østerbro har pædagogerne sammen med otte børnehavebørn udforsket et vigtigt spørgsmål: Hvordan lærer børn egentlig at passe på naturen? Hvad gør man, når børn vil klatre i træer? Er det en naturlig del af legen, eller risikerer vi at skade naturen? Denne undren blev afsæt for et eksperiment, hvor pædagogerne undersøgte, hvordan man kan balancere børns lyst til at udforske med en dybere forståelse for naturens sårbarhed. I afsnittet møder vi også Liselotte, der står midt i et pædagogisk paradoks: Skal vi tage naturen med hjem for at lære af den tæt på – eller lade den være og studere den på afstand? Det viser sig, at børnene selv har overraskende refleksioner om emnet, som udfordrer vores traditionelle måder at tænke pædagogik og natursyn på. Lyt med og få inspiration til, hvordan vi kan skabe større respekt og omsorg for naturen – uden at bremse børns nysgerrighed og leg. Medvirkende: Tejs Møller, Liselotte Christoffersen Vært og redaktør: Mille Sjøgren Produceret af Podads for Københavns Professionshøjskole Podcasten PÆDAGOGISKE EKSPERIMENTER giver et indblik i erfaringer og læring, der er opstået i forbindelse med en række forsøg lavet i det science-pædagogiske forskningsprojekt NAVADA. I de første programmer fokuserer podcasten på ét konkret eksperiment og interviewer pædagoger og forskere for at uddrage læringer, erfaringer og erkendelser, som alle, der beskæftiger sig med børn, kan bruge i det daglige for at understøtte børnenes naturligfaglige nysgerrighed på, hvordan verden hænger sammen. NAVADA er et samarbejde mellem forskere fra Københavns Professionshøjskole og pædagogisk personale fra 10 daginstitutioner, og projektet er støttet af Novo Nordisk Fonden. Formålet med NAVADA er at undersøge, hvordan vi kan blive bedre til at understøtte børns naturvidenskabelige dannelse og grundlæggende forståelse af, hvordan verden hænger sammen. Podcasten er produceret af Podads for Københavns Professionshøjskole Læs mere om NAVADA på www.navada.dk Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

Andre episoder fra Pædagogiske Eksperimenter Se alle episoder →