Beskrivelse
I landets jobcentre tales der et helt særligt sprog, et systemsprog i en arena fuld af systemer. Og det gør det selvfølgelig nemmere for medarbejderne, når der er et system, et fælles sprog og en fælles reference at tale ud fra. Men hvad betyder det for den enkelte borger, når der i højere grad lægges vægt på systemer og systemsprog frem for at møde borgeren i øjenhøjde, med anerkendelse, rummelighed og respekt i en tillidsvækkende kommunikation og ikke mindst tillidsvækkende sagsbehandling ? Ja, så bliver det hele lidt gak gak. Maj Thorsen er privatpraktiserende socialrådgiver, debattør og foredragsholder. Hun er én af de mest benyttede debattører/eksperter i pressen, når det omhandler beskæftigelsesområdet.