Beskrivelse
I jobcentersager kan det være helt afgørende, at borgere har deres forælder med til møder, men det ses desværre ikke altid som positivt. I stedet tolkes det af nogle jobcentermedarbejdere som om borgeren ikke er selvstændig og at navlestrengen da vist ikke helt er klippet over... Det er utroligt ærgerligt med den tilgang, idet disse borgere har brug for en tryghedsskabende person - netop for at kunne leve op til jobcentrets mange krav og i forhold til at kunne påbegynde en eventuel udvikling hen mod arbejdsmarkedet. Herudover kan man også som borger, både ung og ældre, vælge at have andre med som bisidder/partsrepræsentant mhp at sikre tryghed. Og nej, det behøver slet ikke at være en privat socialrådgiver. Maj Thorsen er privatpraktiserende socialrådgiver, debattør og foredragsholder. Hun er én af de mest benyttede debattører/eksperter i pressen, når det omhandler beskæftigelsesområdet.