Spring til indhold
Når politiske beslutninger udløser økonomisk ruin for syge og sårbare - Maj og Magten

Når politiske beslutninger udløser økonomisk ruin for syge og sårbare

Maj og Magten · Maj Thorsen

5. maj 2026 15m
0:00 15m

Beskrivelse

Du kan nu være for syg til at arbejde – og samtidig for “rig” til at få hjælp. Det lyder absurd. Men det er virkeligheden for flere og flere danskere. Ressourceforløb var for mange det sidste sikkerhedsnet. Et sted, hvor man kunne være syg – og stadig have en indkomst, mens man fik sin arbejdsevne afklaret.  Den mulighed er nu væk. Og hvad sker der så? Syge mennesker bliver sendt på kontanthjælp. Som de ikke kan få, hvis de er gift. Så skal din ægtefælle forsørge dig. I praksis betyder det: Familier går fra to indkomster til én – midt i sygdom. Og enlige kan stå helt uden indkomst, hvis de har mere end 16.200 kr. stående. Det her handler ikke om dovenskab. Det handler om syge mennesker – og et system, der ikke griber dem. Og det burde bekymre flere end dem, der er ramt. For sygdom eller ulykke kan ramme alle, uanset samfundslag.  Maj Thorsen er privatpraktiserende socialrådgiver, debattør og foredragsholder. Hun er én af de mest benyttede debattører/eksperter i pressen, når det omhandler beskæftigelsesområdet.

Andre episoder fra Maj og Magten Se alle episoder →