Spring til indhold
Episode 9 - "Svinevalget" - Gæst: Kristian Sloth - Landbrugets Land

Episode 9 - "Svinevalget" - Gæst: Kristian Sloth

Landbrugets Land · Sigurd

17. februar 2026 1t 18m
0:00 1t 18m

Beskrivelse

Episode 9: Svinevalget – med Kristian Sloth Hvor står dansk landbrug lige nu? Midt i en grøn trepart, voksende politisk pres og en debat om svineproduktionens fremtid – og på tærsklen til et valg, der kan gøre landbruget til et afgørende konfliktpunkt. I sæsonfinalen af Landbrugets Land samler vi trådene fra hele sæsonen sammen med kritisk journalist og landbrugsekspert Kristian Sloth. Med 25 år som undersøgende journalist i DR og et indgående kendskab til landbrugets historiske udvikling ser vi på de strukturer, der har formet erhvervet – og de mekanismer, der gør reel omstilling vanskelig. Vi gennemgår sæsonens centrale pointer: fra landbrugslobbyens politiske indflydelse og strukturudviklingens konsekvenser til spørgsmålet om økonomi, ansvar og de omkostninger, der sjældent regnes med. Vi retter også blikket mod Den Grønne Trepart: Hvad er der opnået indtil videre? Kan aftalen levere de nødvendige reduktioner i kvælstof og klimabelastning – eller risikerer den at cementere det eksisterende produktionssystem? Til sidst taler vi om det, der ligner et muligt “svinevalg” forude: spændingen mellem en fortsat intensivering af den animalske produktion – herunder ambitioner om millioner flere grise – og et voksende pres for en strukturel omlægning, drevet af lokale protester, borgerforslag og ændrede forbrugerpræferencer. Dagens gæst er Kristian Sloth – prisvindende journalist og foredragsholder med særligt fokus på klima, miljø og landbrug. Musik og lyd: Hector Monberg aka Hex aka Hector the Selector

Andre episoder fra Landbrugets Land Se alle episoder →