Spring til indhold
Georg Julin - Fokus på - plejecentre - Åbo, Aakirkeby - Zette Kofoed/Maria Holm-Mortensen - Georg Julin i ærlige samtaler - om livets mange udfordringer - og glæder

Georg Julin - Fokus på - plejecentre - Åbo, Aakirkeby - Zette Kofoed/Maria Holm-Mortensen

Georg Julin i ærlige samtaler - om livets mange udfordringer - og glæder · Georg Julin

6. september 2026 47m
0:00 47m

Beskrivelse

Specielt omkring Folketingsvalg er der fra mediernes side fokus på – negative historier om forholdene på landets plejecentre. – Når der er fokus på de gode forhold, er det f.eks. foreningersom Danske Seniorer der undersøger status og laver landsdækkende afstemning for ”Danmarks Bedste Plejecenter”. Faktisk ER der rigtig mange plejecentre hvor tilfredshedener stor, hvilket vi desværre ikke hører om i dagligdagen, og derfor tog jeg på besøg på Åbo Plejecenter i Aakirkeby der i 2024 netop blev valgt som ”Danmarks næstbedste plejecenter 2024”, og i juni 2026 officielt blev kåret som Bornholms førsteidrætscertificerede plejecenter. Jeg taler med de to bornholmere Centerleder Zette Letholm Kofoed og Socialpædagog Maria Holm-Mortensen. Vi skal høre om glæden ved at arbejde på Plejecenter Åbo, og de mange tiltag der også har gjort centret til en meget stor glæde for beboerne. Det drejer sig bl.a. om fællesskab, dagligt tilberedt køkkenmad, gerne med lokale fødevarer, og det inspirerende samarbejde med mange frivillige og pårørende, der er med til at give bådepersonale og beboere livskvalitet. Som socialpædagog Maria Holm-Mortensen siger om arbejdsstrategien: ”Alting hænger sammen med alting”. I den forbindelse taler hun om de mange positive følelsesmæssige påvirkninger som bl.a. sang, fællessamtaler og andre personlige oplevelser sammen, og med personalet, betyder for humøret og dermed også livskvaliteten. – Vi skal dog også høre om mulige udfordringer for det fortsatte gode beboer- og arbejdsmiljø når fremtidens økonomi i en kommune er stram – men først og sidst om de mange tiltag og glæder der gør Plejecenter Åbo til et attraktivt mål for kommende beboere.

Andre episoder fra Georg Julin i ærlige samtaler - om livets mange udfordringer - og glæder Se alle episoder →