Georg Julin - Fokus på - det skjulte landbrug - Jens Brandt 5/5
Georg Julin i ærlige samtaler - om livets mange udfordringer - og glæder · Georg Julin
Beskrivelse
I en podcastserie de seneste uger har jeg sat fokus på de danske fødevarer hvor foreløbigt fire landmænd, og koncernchefen for Dagrofa, har fortalt om deres arbejde og overvejelser om fremtiden, set i lyset af den kraftige politiske debat der var i forbindelse med Folketingsvalget 2026. Her er femte og foreløbigt sidste afsnit fra fem landmænd om hvordan de har reageret på den debat der ifølge dem på mange måder har vægtet ensidigt højt i medierne. Alene i DR har ”P1 debat” bl.a. haft flere halvanden timers debatter med fokus på ”grisehaler og drikkevand”. Spørgsmålet til de landmænd jeg har talt med er, hvordan de opfatter debatten i samfundetog hvordan de vil svare på de mange ”angreb” til både politikere og forbrugere så der i højere grad kommer en dialog frem for en konfrontation. I denne podcast skal vi møde slagtesvineproducent Jens Brandt, 4. generationslandmand der, udover at fortælle om mulige misinformationer i mediernes debat, også fortæller om sine spændende oplevelser om begrebet dyrevelfærd, fødevareforsyning, og – hans reaktioner fra studerende når han holder foredrag for studerende påuniversiteter. Jens Brandt har overraskende klare meninger, holdninger og aktuelle konkrete tal på flere områder i både det danske og internationale fødevaremarked der jo, alt andet lige, bestemmes af forbrugernes holdning til – pris – mere endkvalitet, økologi og dyrevelfærd. Han peger også på producenternes og supermarkernes ageren overfor forbrugerne som tilsyneladende går efter ”de gule priser”. Alt ialt en måske for mange provokerende, men også ærlig og åben tilgang til de udfordringer der venter både det danske og internationale fødevaremarked fremover. Jens Brandt går tilbage i historien om det danske landbrug og opdaterer med de muligheder, eller måske mangel på samme, der for altid vil kunne ændre det danske fødevaremarked. Lyt med og få ny indsigt ”fra jord til bord”.