Georg Julin - Fokus på - det skjulte landbrug - Christen Harild - 1/5
Georg Julin i ærlige samtaler - om livets mange udfordringer - og glæder · Georg Julin
Beskrivelse
(!) Først en teknisk information – dele af samtalen kan have en anelse forvrængning af min stemme undervejs grundet en beklagelig teknisk fejl – men indholdet vil alligevel stå klart fra Kim Harild. Denne og de kommende fire podcasts fokuserer på det danske landbrug gennem samtaler med lokale landmænd på Bornholm der har et mål om at inspirere resten af landets landbrug og ikke mindst forbrugerne om fremtidens fødevaremuligheder.Seneste Folketingsvalg i foråret 2026 havde som bekendt fokus på drikkevand og grisehaler, men hvad er op og ned i de to emner i forhold til virkeligheden på de danske landbrugsbedrifter? Det fortæller Kristen Harild blandt andet om i forhold til hans eget landbrug der er en stor økologisk planteavler uden for Svaneke. Han er samtidig med i en ny lokal forening, Food Bornholm, der samler bornholmske landbrugsproducenter under overskriften: Fremtidens fødevarer skabes af bornholmske planteproteiner. Det er en ambitiøs sammenslutning af 15 stærke bornholmske producenter, der brænder for at producere 100 % plantebaserede fødevarer af højeste kvalitet. Som de skriver på hjemmesiden foodbornholm.dk: ”Plantebaserede fødevarer - født og næret på Bornholms frodige jord! Vi er dedikerede til atskabe en revolutionerende planteproduktions-enhed, der inkarnerer fleksibilitet, innovation og bæredygtighed. Vores ambition er at være i front med at levere fremtidens grønne fødevarer, direkte fra vores lokale marker til dit bord.” Kristen Harild fortæller om sin historie, sit arbejde og ambitionbåde for Bornholm, men også gerne for Danmark. Lyt med på denne og de kommende fire portrætter der fortæller om udvikling, vilkår og ambitioner, ikke kun for landbruget, men også for inddragelse af forbrugerne. En ny organisation bliverogså inddraget i disse samtaler – Verdens Bedste Fødevarer – der på deres hjemmeside verdensbedstefodevarer.dk skriver: ”Mad og drikke er en nødvendighed. Vi skylder os selv at hylde de ildsjæle, der skaber fødevarer til hverdag og fest. Fremtiden hviler på et bjerg af mad. Vi fortæller verden om de ildsjæle, der skaber fødevarer med større hensyn til miljø, klima,dyrevelfærd, arbejdsmiljø og natur. De er hverdagens helte, og det er dem, der skal lægge grunden til de kommende generationer.” – Lyt med på KristenHarild og de kommende fire landmænd med ambitioner: Thorbjørn Boss, ny ung mælkeproducent, Kim Larsen, formand for Bornholms Andelsmejeri og mælkeproducent, Jacob Dam Nielsen, hønseproducent og kødkvæg, og Jens Brandt, slagtesvineproducent. De giver hver deres personlige holdninger og anbefalinger til emner som medierne ofte ikke bringer ind i debatten.