”Fokus på – 50 år i Christiania - medskaber Willy Gregor til Georg Julin”
Georg Julin i ærlige samtaler - om livets mange udfordringer - og glæder · Georg Julin
Beskrivelse
Georg Julin kender Bådsmandsstræde Kaserne som ung – i dag Christiania. 26. september 2021 holder Christiania 50-års fødselsdag, og en af dem der var med til at starte Staden og har været medudvikler igennem alle 50 år, er 82-årige Willy Gregor. Udover at være særdeles frisk, og bl.a. hver dag året rundt cykler til Helgoland på Amager Strand og sammen med medlemmer af Det Kolde Gys begynder hverdagen kl. 5.00 med havbad, er han stadig nysgerrig og aktiv udvikler af den ånd der hersker på Christiania. Mange af de fællesaktiviteter der i dag præger Staden, har Willy været med til at udvikle, men han har også hjulpet mange ud af alvorlige problemer som stof- og alkoholmisbrug, og dermed gjort en aktiv indsats for at gøre Christiania til et godt og sundt socialt fællesskab, og dermed skabt gode rammer for de nye generationer. Et særdeles aktivt menneske der har givet sig selv, men også oplever at det er det der beriger hans eget liv, og dermed opfylder formålet for – selve livet. Lyt til hans medrivende beretning der indeholder mange spændende episoder fra Christiania – og hans personlige liv.