2/2 - ”Fokus på - psykiske sygdomme og pårørende – med Susanne Wiik Kalvåg og Georg Julin”
Georg Julin i ærlige samtaler - om livets mange udfordringer - og glæder · Georg Julin
Beskrivelse
Georg Julin har i tidligere podcastprogrammer stillet skarpt på problemer i psykiatrien. Men hvordan med de mange pårørende. I to udsendelser giver psykoterapeut Susanne Wiik Kalvåg et dybt indblik i hvordan hun som leder af ”pårørendegrupper” under f.eks. Psykiatrifonden, hjælper familier med gode råd til at få hverdagen til at fungere på trods af ofte stærke psykiske sygdomme hos deres forældre, børn eller ægtefælle. I pårørendegrupperne hjælper man også hinanden med gode råd til håndtering af hverdagens ofte komplicerede udfordringer, og der bliver sat fokus på årsager, handlinger og vejledninger. Herudover fortæller Susanne Wiik Kalvåg om de problemstillinger hun møder på sin klinik i hverdagen, hvordan hun kan hjælpe og give løsningsforslag til komplicerede udfordringer, herunder selvmordstanker.