Spring til indhold
1/2 - ”Fokus på – seniorer – med aldringsforsker Henning Kirk og Georg Julin” - Georg Julin i ærlige samtaler - om livets mange udfordringer - og glæder

1/2 - ”Fokus på – seniorer – med aldringsforsker Henning Kirk og Georg Julin”

Georg Julin i ærlige samtaler - om livets mange udfordringer - og glæder · Georg Julin

15. december 2022 25m
0:00 25m

Beskrivelse

Georg Julin har siden 2009, blandt mange emner, beskæftiget sig journalistisk med den ældste aldersgruppe i Danmark – både velfærdsmæssigt og socialt. Det er sket, ikke mindst på baggrund af den megen omtale i medierne og blandt politikerne, der ukorrekt overvejende beskriver gruppen, 20 % af Danmarks befolkning over 65 år, som – et samfundsproblem. Det viser sig at forholde sig helt modsat. I de to udsendelser med fokus på seniorer, er gæsten forfatter, læge, dr.med., og ikke mindst, aldringsforsker Henning Kirk. Med sin dybe viden, efter mange års forskning i hvad der sker med menneskets fysiske og psykiske udvikling og længere kvalitetslevetid, giver han gode og konkrete råd til den fjerde alder. Det gælder både fysisk og kulturelt. Henning Kirk giver eksempler på, og anviser, hvordan det enkelte menneske selv bør tage ansvar for et langt og godt liv. Vi kan bl.a. lære af Henning Kirk og debattøren Lone Kühlmanns fælles bog fra 2012, hvor Henning Kirk i bogen allerede dengang gjorde op med vores forældede syn på alder. ”Man går ikke i stå af at blive gammel; man bliver gammel af at gå i stå. Man bliver heller ikke automatisk syg af at blive gammel.” Bogen opfordrer og inspirerer til at blive i de voksnes rækker uanset alder og til at holde fast i ansvaret for sit eget liv. De to udsendelser med Henning Kirk har fokus på et godt seniorliv der alt for længe har været omtalt som en belastning for 80 % af samfundet, mens det i virkeligheden er et kæmpe aktiv – for hele samfundet. Læs mere om Henning Kirks forskning og bøger på www.henningkirk.dk.

Andre episoder fra Georg Julin i ærlige samtaler - om livets mange udfordringer - og glæder Se alle episoder →