Spring til indhold
S1E9: Fordybelse: Hvem ejer dit fokus? - Er Der Et Menneske Til Stede?

S1E9: Fordybelse: Hvem ejer dit fokus?

Er Der Et Menneske Til Stede? · Simon Moesgaard og Celia Faliu

12. oktober 2026 49m
0:00 49m

Beskrivelse

“Jeg har bare ikke tid til at fordybe mig.” Savner du at have tid til at fordybe dig i noget, uden hele tiden at skulle videre til det næste? Vi lever i en tid, hvor vi gerne vil nå meget. Tingene går stærkt, og mange ting kalder dagligt på vores opmærksomhed. Fordybelse kræver tid, og det kan føles besværligt, at skulle stoppe for meget op. Men hvad går vi glip af, når vi hele tiden er på vej videre til det næste? I denne episode taler vi om, hvordan vi bruger vores opmærksomhed, og hvorfor fordybelse ikke kun handler om tid og koncentration, men også om nysgerrighed, udforskning og mening. Vi taler blandt andet om: Hvordan vores tanker og omgivelser kan trække os væk fra det, vi egentlig gerne vil være til stede i Hvorfor fordybelse og flow hænger sammen med mental trivsel og oplevelsen af mening Hvad børn kan lære os om nysgerrighed, leg og lysten til at udforske Hvorfor vi nogle gange må turde blive i det, der er svært, ukendt eller besværligt Hvordan vi kan tage styring over vores opmærksomhed uden at skulle kontrollere vores tanker Undervejs tager vi også en tur tilbage til barndommens lege og undersøger, om vi voksne er blevet lidt for hurtige til at søge efter svar frem for at gå på opdagelse. Fordybelse kræver nemlig ikke altid, at verden omkring os bliver stille. Måske kræver fordybelse derimod, at vi bliver bedre til at vælge, hvad vi vil give vores opmærksomhed. Hvis du kan lide podcasten, så giv os en anmeldelse og del meget podcasten med en ven, så vi kan nå ud til endnu flere som kunne have gavn af den. Følg podcasten her på platformen og skriv endelig en kommentar med dit bud på teama’er, vi skal tage op i kommende episoder. Du kan også finde os på instagram @erderetmenneske eller læse mere på vores hjemmeside www.erderetmenneske.dk.

Andre episoder fra Er Der Et Menneske Til Stede? Se alle episoder →