Spring til indhold
Bag om overtænkning: Når sindets løsning bliver problemet - Er Der Et Menneske Til Stede?

Bag om overtænkning: Når sindets løsning bliver problemet

Er Der Et Menneske Til Stede? · Simon Moesgaard og Celia Faliu

24. august 2026 38m
0:00 38m

Beskrivelse

Har du nogensinde skrevet en hel blækregning om? Ligget vågen og gennemspillet den samme samtale igen og igen? Lavet lister over fordele og ulemper – for så alligevel ikke at kunne beslutte dig? Eller tænkt så meget over, om du gjorde det rigtige, at du helt mistede fornemmelsen af, hvad du egentlig selv ville? I podcastens andet afsnit går vi bag om en af de mest menneskelige vaner, vi har: at overtænke.  Hvorfor føles det så vigtigt lige analysere én gang til og være helt sikker, før vi handler?  Vi undersøger, hvorfor vores hjerne bliver ved med at lede efter svar, vished og kontrol, selv når det gør os mere usikre og dårligere i stand til at handle og løse problemer.  Som altid lægger vi også vores egne facader til side. Celia fortæller om, hvordan hun som ung kunne bruge så lang tid på at overtænke en blækregning, at hun endte med at skrive hele siden om, mens Simon derimod var flittig bruger af kvajeblækken. Vi taler om grublerier, bekymringer, intuition, perfektionisme og den paradoksale erfaring, at nogle af livets vigtigste svar først dukker op, når vi holder op med at lede efter dem. For bag overtænkningen gemmer der sig måske ikke et problem, der skal løses, men et menneske, der prøver at passe på sig selv. Er der et menneske til stede? Det undersøger vi sammen.

Andre episoder fra Er Der Et Menneske Til Stede? Se alle episoder →