Spring til indhold
Følesansen: Børn skal mærke verden - DGI i ørerne

Følesansen: Børn skal mærke verden

DGI i ørerne · DGI

12. august 2020 19m
0:00 19m

Beskrivelse

I denne podcast kan du høre om, hvordan berøringer på huden stimulerer kropsfornemmelsen og hjælper udviklingen af præcise bevægelser på vej. Følesansen er en af de tre primære sanser, der danner grundlaget for en god udvikling af bevægelser. Det kan du høre om i denne podcast nr. 3 i DGI’s serie om børns motorik: Følesansen: Børn skal mærke verden.  Følesansen (taktilsansen) hjælper os bl.a. til at forstå de omgivelser, vi færdes i. Når børn får mange forskellige føleindtryk under fodsålerne, lærer de, at forskellige underlag kræver noget forskelligt: En blød madras er f.eks. mere udfordrende for balancen end et trægulv, så kroppen skal være klar til at rette op. En blød bold skal også håndteres anderledes end en hård.  Berøringer fra andre mennesker og fra forskellige materialer hjælper til, at vi udvikler kropsfornemmelse, og at vi kan lave præcise bevægelser. Samtidig er følesansen en af de vigtige grundsten for balancen - og dermed for al bevægelse.  I podcasten møder du blandt andre en gymnastikinstruktør, der laver børnetræning med mange forskellige føleindtryk for sit puslingehold. Desuden giver to DGI-konsulenter dig viden og gode råd om følesansen. Medvirkende:     Pernille Kjær Conradsen, instruktør på puslingegymnastikholdet Krudtungerne, 4-6 år, Tim Gymnastik- og Idrætsforening    Charlotte Egede Frost, børn- og ungekonsulent i DGI Vestjylland        Stephan Junggren, idrætskonsulent i gymnastik, DGI.

Andre episoder fra DGI i ørerne Se alle episoder →