Spring til indhold
Frederik Birk Special - Ledelse og Udvikling af Spillere med ADHD - DGI i ørerne

Frederik Birk Special - Ledelse og Udvikling af Spillere med ADHD

DGI i ørerne · DGI

16. september 2026 1t 1m
0:00 1t 1m

Beskrivelse

Kunsten at bringe superkræfterne i spil – med Frederik Birk Hvordan leder man en spiller, hvis hjerne fungerer markant anderledes end resten af truppen — uden at gå på kompromis med hverken relationen eller resultaterne? I dette afsnit af Trænerteamet gæster tidligere Brøndby-træner Frederik Birk podcasten for at tale om sin UEFA Pro-afhandling "Kunsten at bringe superkræfterne i spil", der undersøger ledelse og udvikling af fodboldspillere med ADHD. Samtalen kommer blandt andet omkring situationsbestemt ledelse, hvorfor kritik kan opleves som et personligt nederlag for nogle spillere, dilemmaet ved at individualisere ledelse i en trup, og hvorfor Frederik mener, at fremtidens trænere skal klædes bedre på til at forstå de mennesker, de leder — ikke kun de systemer, de spiller. Et afsnit om ledelse, mennesker og de superkræfter, der kan gå tabt, hvis man ikke ved, hvor man skal kigge hen. Afsnittet er lavet af Theodor Grønbæk for DGI Midtjylland.  Vært: Theodor Grønbæk Gæst: Frederik Birk Redaktion, teknik og lyddesign: Theodor Grønbæk  Tidslinje for afsnittet: 0.00: Intro  2.12: Præsentation af Frederik Birk og samtalens emne  04.35: Hvorfor en opgave om ledelse og udvikling af spillere med ADHD?  13.28: Hvordan strukturerer man en træningsuge i et professionelt setup?  22.06: Hvordan gør man langsigtede planer konkrete og umiddelbare for en spiller med ADHD? Hvilke værktøjer og godbider bruger man, og hvad fungerer for en spiller, som har brug for motivation og dopamin?  29.33: Hvilken betydning har relationel tryghed? Hvorfor er det en grundlæggende forudsætning for at spillere med ADHD kan præstere i et professionelt miljø?  32.58: Fokus på spillere med ADHD. Hvordan skaber man et fokus på diagnosen uden at gøre spilleren “anderledes end de andre”, og hvordan italesætter man det overfor resten af truppen?  39.44: Oplevelsen af at fejle og få en afvisning (rejection sensitivity dysphoria). Hvordan skaber Frederik Birk et miljø, hvor spilleren stadig bliver udfordret og gjort opmærksom på sine fejl, uden at kritikken bliver oplevet som en personlig afvisning?   44.45: ADHD ligger ikke kun hos den enkelte træner og den enkelte spiller, men også i kulturen omkring holdet. Frederik Birk mener, at klubber bør arbejde med at normalisere, at spillertrupper består af forskellige hjerner, temperamenter og reaktionsmønstre. Men helt inde i kernen, så er elitefodbold også et meget hårdt miljø. Kan man reelt ændre den kultur uden at risikere at gøre elitefodbold mindre kompromisløst?  50.22: Er trænere overhovedet godt nok klædt på til at lede neurodiverse spillere? Hvilke værktøjer bør man ifølge Frederik Birk kigge nærmere på at undervise kommende trænere i, for at de bliver klædt bedre på til at kunne træne spillere med ADHD eller anden neuro diversitet?  54.54: Sidste spørgsmål. Frederik Birks bedste råd til os der har lyttet med. Hvad skal vi være opmærksomme på og være overvejende omkring, når vi i hverdagen arbejder med mennesker med ADHD?  59.52: Tak for i dag.

Andre episoder fra DGI i ørerne Se alle episoder →