Alle episoder

K.E. Løgstrup (1905-1981) var ikke glad for følelser. Alligevel var han en mester i at skildre sindets bevægelser. Det gjorde han både i lærde arbejde...

Oplysning er både et begreb, en periode i historiebøgerne og en brydningstid. Det taler vi om i første del af denne podcast, som fejrer 250-året for Christian Bastholms Gejstlige Talekunst (1775). I anden del af samtalen ser vi nærmere på Bastholm

Som 23-årig blev Carl Christian Laurentius Birch i 1775 kaldet af den jævnaldrende greve Johann Ludvig Reventlow (1751-1801) til at være præst i landsbyen Krarup og i kirken på godset Brahetrolleborg. Her virkede han i 25 år, hvorefter han kom til

Afsnit nr. XV: Tre taler om Synderinden (1849, 1850 & 1851) Evangelieberetningen om kvinden i farisæerens hus (Luk 7,36-50), som er søndagsteksten til 11. søndag efter trinitatis (2trk), blev en helt central tekst for Kierkegaard. Han ville ikke afsl

Genudsendelse: Fastetiden er her en anledning til at genudsende en optagelse om H.L. Martensens prædiken om fristelserne i ørkenen: prædikenteksten til 1.søndag i fasten (Matt 4,1-11). Optagelsen er fra 2025.  ***  Hans Lassen Martensen (1808-84)

Genudsendelse: Vi nærmer os så småt fastelavn og i den forbindelse genudsendes en optagelse fra 2025 om J.P. Mynster og hans prædikener. Hans fastelavnsprædiken udkom som en del af en stor og indflydelsesrig samling i 1823. Prædikenteksten til Fas

Genudgivelse: Helligtrekongertiden handler om tilsynekomster, der skal vise, at Gud både er Gud og menneske. Et højdepunkt i de bibelske beretninger er forvandlingen på bjerget, hvilket er emnet i Peder Palladius prædikenserier fra 1555. Optagelsen

Genudgivelse: En af prædikenteksterne i Helligtrekongertiden (2 trk) er den mest læste bibeltekst i Folkekirken, nemlig teksten fra Markusevangeliet, som læses i forbindelse med dåbshandlingen. I dette afsnit fra giver Gitte Buch-Hansen en overraske

I denne optagelser handler det om jul, om Hannah Arendt (1906-1975) og spørgsmålet om, hvorvidt hendes begreber om fødthed (natalitet), arbejdshest (animal laborans), menneskekunstneren (homo faber), tilgivelse og løfter kan kaste lys over julens kr

I anledning af advent 2025 genudgives Arne Mårups udlægning af H.J. Falks adventsprædiken. Optagelsen er fra 2023.      ***  Arne Mårup udlægger en velstruktureret prædiken af Hans Jakob Falk (1909-1999), som var radioprædikant og sognepræst

I to udsendelser undersøger vi skiftende tiders opfattelser af døden og funeralia: et ord for alt det, som har med begravelser og begravelsesudstyr at gøre.   Del 1: Funeralia fokuserer på 1500-1600. Del 2: Funeralia fortsætter med 1700-1800  Ta

I to udsendelser undersøger vi skiftende tiders opfattelser af døden og funeralia: et ord for alt det, som har med begravelser og begravelsesudstyr at gøre.   Del 1: Funeralia fokuserer på 1500-1600. Del 2: Funeralia fortsætter med 1700-1800  Tal

Kierkegaard holdt sin sidste fredagsprædiken i Vor Frue Kirke den 1. okt. 1848 Den blev annonceret i avisen med Kierkegaards navn. Han havde valgt teksten om hvedekornet, hvor Jesus siger: ”når jeg ophøjes fra jorden, vil jeg drage alle til mig”

Peder Rosenstand Goiske (1705-1769) kom fra Cold Hawaii i Nordvestjylland. Han læste teologi, blev skolemand, prædikant og professor, og det skinner alt sammen igennem i hans prædikener. Hans store samling udkom i fire bind under titlen: Betragtninge

Snart er det igen Allehelgen, hvor prædikenteksten i landets kirker er Saligprisningerne (Matt 5,1-12). I den forbindelse genudgives to tidligere afsnit. I det ene undersøges en pietistisk allehelgensprædiken fra 1737. I den anden hører vi en opbrag

Snart er det igen Allehelgen, hvor prædikenteksten i landets kirker er Saligprisningerne (Matt 5,1-12). I den forbindelse genudgives to tidligere afsnit. I det ene undersøges en pietistisk allehelgensprædiken fra 1737. I den anden hører vi en opbrag

Henrik Gerner (1629-1700).  Den danske barok, svenskekrigene, visdomstradition og sproglig spidsfindighed. Det er centrale ord for denne optagelse, hvor vi er taget på opdagelse i Henrik Gerners liv og prædikenværk. Gerner var modstandsmand, kongeli

Nu på Søndag 5. Oktober (2025) er det 16SET, 1tk. I den forbindelse kan man genhøre dette afsnit, hvor vi ser nærmere på, hvad N.F.S.G. gjorde med denne søndags prædikentekst.  Kristian. ***  Tonny Aagaard Olesen udlægger N.F.S. Grundtvig (178

Gud, dyd og udødelighed. Det er tre centrale ord for 1700 tallets oplysningstid. I dette afsnit handler det om sjælens udødelighed og kødets opstandelse. Det var et emne, som optog Christian Bastholm hele livet. Han behandlede det i lærde afhandlin

Hvordan går Kierkegaard til en tekst? I den klassiske lignelse om farisæeren og tolderen (Luk 18,9-14), udvælger han verset, hvor tolderen slår sig for brystet og siger: ”Gud, vær mig Synder naadig!” (Luk 18,13). Det er søndagens tekst til 11.

To gange har Søren Kierkegaard udgivet en trilogi med gudelige taler, nemlig i 1847 og i 1849. De tager begge udgangspunkt i yndlingsteksten om liljen og fuglen i bjergprædikenen, men de går til teksten på hver sin måde.  Hvad er en gudelig tale o

I dette andet afsnit med fokus på oplysningstiden og 250-året for Christian Bastholms Gejstlige Talekunst (1775) undersøger vi emnet menneskefrygt. Det gør vi med afsæt i talekunsten og en prædiken, Bastholm holdt på trinitatis søndag om Nikodem

Ved pinsetid udsender Gud sin ånd og det var der virkelig brug for i 1848, hvor den gamle verden sank i grus. Kirkens førstemand, biskop J.P. Mynster (1775-1854), navigerede skibet gennem oprørsperioden. Det skete i hans pinseprædikener 1848, 1849 o

Oplysning er både et begreb, en periode i historiebøgerne og en brydningstid. I dette afsnit taler vi om sjælens udødelighed. Det gør vi med afsæt i H.G. Clausens prædiken til 3. søndag efter påske (Joh 16,16-22), hvor han fremhæver religionen

En samtale i to dele om teksteksegese, homiletik og prædikener til tiden. Samtalen er optaget 18. februar 2025 som opfølgning på lektor Gitte Buch-Hansens fratrædelsesseminar 7. februar. Med i KUs podcast-studie, hvor Rene Lindekrone Christensen st

En samtale i to dele om teksteksegese, homiletik og prædikener til tiden. Samtalen er optaget 18. februar 2025 som opfølgning på lektor Gitte Buch-Hansens fratrædelsesseminar 7. februar. Med i KUs podcast-studie, hvor Rene Lindekrone Christensen st

Jørgen Lund Hertel (1764-1831) var sognepræst i Rønnelund Kirke på Sydsjælland. Han talte varmt for den nye koppevaccination og lod sin familie og husstand vaccinere. I sin prædiken fra juni 1803 anbefalede han på det varmeste sin menighed at gø

Hele forfatterskabet skal afsluttes ved alterets fod. Det sker i 1848 med den sidste bog i Christelige Taler, som hedder Taler til Altergangen om Fredagen. Ligesom en gudstjeneste afsluttes med en velsignelse, sådan bliver velsignelsen også endemålet

Da Kierkegaard i den 27. august 1847 holdt en fredagsprædiken i Vor Frue Kirke i København, valgte han at tale om Den gode hyrde. Han udlægger omhyggeligt det centrale vers Joh 10,27, så hans tilhørere kan få en stærkere altergang. Det er teksten

Kierkegaards yndlingstekst er det sted i Jesus’ bjergprædiken, hvor han henviser til Liljen på marken og Fuglen under himlen som de sande læremestre (Matt 6,24-34). I syv taler, som tilsammen udgør en hel bog, opregner Kierkegaard alle de bekymrin