Spring til indhold
Nygrensk kærlighed og luthersk vielsesteologi - Danske Prædikener Genfortalt

Nygrensk kærlighed og luthersk vielsesteologi

Danske Prædikener Genfortalt · Danske Prædikener Genfortalt

22. maj 2026 42m
0:00 42m

Beskrivelse

Det handler om kærlighed. Mere specifikt om to græske ord, der har været hovedmotiver i græsk filosofi og den kristne tradition, og om de uhellige alliancer mellem eros og agape. Det forklarer Anna Bank Jeppesen, som i 2025 forsvarede sin ph.d.-afhandling En afgrund af kærlighed om den svenske teolog Anders Nygren. Det handler også om luthersk vielsesteologi. For hvad skete der med opfattelsen af ægteskabet, da det ikke længere var et af kirkens sakramenter? Det undersøger vi i denne udsendelse, hvor vi analyserer en brudetale fra 1778. Den blev holdt af Andreas Wøldike (1752-1836), som var sidst i tyverne, nygift og nyudnævnt præst ved Vallø Slot, der siden 1737 havde fungeret som adeligt jomfrukloster. Brudetalen var den første, han holdt, og den blev fremført ved vielsen af et par fra bondestanden. Den viser fint, hvordan begreber som ægteskab, hellighed, venskab, efterliv og privatliv er på spil i den lutherske vielsesteologi. “Brude-Tale over Epheser 4,2 holden i Walløe Slots-Kirke den 11. december 1778” er trykt i Wøldikes samling Prædikener over adskillige af de anordnede Evangelier samt andre Texter (bind 1, 1779; bind 2, 1787). Oversigtsartiklen, som vi henviser til i samtalen, findes i Betænkning nr. 973: Dåb og brudevielse (1983) og er skrevet af Jette Holm. Anna Bank Jeppesen har desuden præsenteret sit arbejde med Nygren i en læseværdig artikel i Tidskriftet Fønix: https://foenix1976.dk/2025/07/17/en-afgrund-af-kaerlighed/

Andre episoder fra Danske Prædikener Genfortalt Se alle episoder →