Alle episoder

Der findes kun to prædikener efterladt af H.A. Brorson (1694-1764). Agnes Köneke Hansen og Kristian Mejrup gennemgår den ene: "Guds Kirckes Iubel-Fryd og Høytiid fra 1749", hvori Brorson fejrede kongehuset og reformationens indførsel. Kong Frederik

Kierkegaard kaldte indholdet af Kjerlighedens Gjerninger for overvejelser i talers form. Denne betegnelse passer godt på en af verdenslitteraturens mest berømte og berygtede udlægninger af det dobbelte kærlighedsbud, herunder fordringen ’Du skal e

Kierkegaard har skrevet et af de dybeste værker om kærlighed, nemlig Kjerlighedens Gjerninger fra 1847. Værkets første tale er mesterlig. Den tilbageviser skeptikeren, som ikke tror på noget, og den tilbageviser de fromme, som mener, at de kan døm

Nok skrev Kierkegaard tekster, hvori han udlagde prædikentekster, men kun sjældent prædikede han selv. Hans opbyggelige forfatterskab giver os indtryk af, hvordan han ville skrue en prædiken sammen. Tonny Aagaard Olesen udfolder to taler med eksempl

Hvad skal man prædike over Langfredag? Sognepræst Iben Bager kommer med kvalificerede anbefalinger på baggrund af læsning af teologen N.T. Wright (1948-), som mener, at det kristne kors i dag er blevet for småt. Kristian Mejrup har fundet 17 langfr

Søren Kierkegaard prædikede af gode grunde aldrig selv over tekster i anden tekstrække, men i Lidelsernes Evangelium udlagde han perikopen fra Luk 14 med Jesus' ord om at hade sin familie og Kristi efterfølgelse. Den tekst har siden 1880'erne været

For Niels Hemmingsen (1513-1600) handlede den lutherske reformationen både om teologi og om samfundstænkning, om livsanskuelse og livspraksis. I hans prædiken til 2. søndag efter helligtrekonger (Joh 2 ) udfolder han sit syn på ægteskabet. Ægtesk

I slutningen af 1800-tallet udkom antologier med prædikener til den nye tekstrække. De stammede fra præster, provster og biskopper, som forholdt sig til de teologiske fløje, som var opstået mellem de grundtvigske, indre mission og dem, der foretrak

Løgstrups prædikener var et laboratorium for hans teologi. I 1940 prædikede han over teksten til trinitatis søndag (2trk). Indledningsvist udlægges missionsbefalingen og efterfølgende udfolder han en konsistent minimalistisk kirkeforståelse: Kirk

Grundtvigs Mageløse Opdagelse blev et værn mod bibelfundamentalisme og mod tidens rationalisme. Opdagelsen kom ikke som ved et trylleslag, men gennem arbejde med prædikener, poetiske bekendelsesformuleringer og studier af kirkefaderen Irenæus. Ander

Som præst ved det Kongelige Vajsenhus i København havde Enevold Ewald (1696-1754) samvittighedskvaler ved at tilsige andre syndsforladelse. Hvordan kan man være sikker på andres anger? Kongen fritog Ewald fra den del af præstearbejdet og som ærlig

Gud må gerne ændre lidt på historien, give os mere tid til at få olie på lampen og lade kirken virke som stormagt i en tid præget af krig og krise.  Munks adventsprædiken (2sia, 2trk) fra 1943 er en af de sidste, han holdt. Han taler om martyrsi

I 1844 var Grundtvig på randen af sammenbrud. I sin prædiken gør Grundtvig Jesus’ afskedsord fra Johs 16,16 til sine egne afskedsord med menigheden på Vartov. Få dage efter måtte han på rekreationsophold, hvor han digter salmen Sov sødt barnli

Carl Moe (1848-1927), Harboørepræst berømt og berygtet for sin hvasse tunge og blide øjne. I dette afsnit undersøger vi Moes prædiken til 1. søndag efter helligtrekonger (2trk) ”Børnene og Guds rige” over Mark 10,13-16. Vi hører om dåben o

Kierkegaard har skrevet en opbyggelig tale om Johannes Døberen. Denne ”prædiken” udlægger Johannes-evangeliets beretning om Johannes Døberens sidste vidnesbyrd (Joh 3,30). Det handler om forholdet mellem Johannes Døberen og Jesus, den nedgåend

Kierkegaard udgav i eget navn 18 opbyggelige taler i årene 1843/44. I en af dem udlægges beretningen om Annas profetiske reaktioner på Jesusbarnet (Luk 2). For Kierkegaard står Anna fadder til forventningen. Hun er et forbillede på tålmodighed. Tr

Kirkehistoriker Rasmus H.C. Dreyer præsenterer en prædiken af Niels Lassen Holm (1769-1839), som virkede som præst i Nordjylland og på Færøerne. Holms prædikener var samlet i en prædikenbog, som blev fundet i et chatol. Hans prædiken over helbr

Præsten på det Kongelige Vajsenhus Enevold Ewald (1696-1754) satte sig for i sine prædikener at gennemgå Mosebøgerne. Resultatet udgav han i en fembinds prædikenharmoni i årene 1744-1761. I sin prædiken til Palmesøndag 1739 er fokus på det riv

N.F.S. Grundtvig (1783-1872) prædikede 22. okt. 1848 i Vartov i anledning af Rigsdagen i Danmark, som omtales som hjertelighedens hjem fra arilds tid. Det danske folk menes at spille en rolle i frelsehistorien og den, der ikke ærer og elsker den synli

Henrik Gerners (1701-1786) prædiken fra 7. aug. 1746 over teksten om den uærlige godsforvalter, blev opfattet som kontroversiel, fordi dens synspunkter muligvis gik an privat, men ikke offentligt. Biskoppen blev inddraget i sagen og var kritisk indsti

Rasmus Markussen fortæller om de grundtvigske anfægtelser, som Morten Pontoppidan (1851-1931) levede og arbejde i. Vi skal se på en høstprædiken, han holdt over den barmhjertige samaritaner på 13.set. I prædikenen sondres mellem nyttige og hellig

Thomas Hårbøl præsenterer hofprædikant, professor og dogmatiker H.L. Martensen (1808-1884) og dennes prædiken til 18set, som kredser om tekstens og tilhørernes forestillinger om Kristus. Det dækker over gode værdier, men endnu vigtige spørgsmå

Svend Bjerg (1942-2020) dansk teolog og en af den narrative teologis fader. Thomas Hårbøl udlægger Bjergs profane prædiken til den sidste søndag i kirkeåret. Temaet for prædikenen er de små gerningers gud, og den dobbelthed der findes heri. Præ

J.P.Mynster (1775-1854). Mynsters tidlige Spjellerup-prædikener vidner om den romantiske ånds gennembrud i dansk forkyndelse. Tonny Aagaard Olesen udlægger Mynsters prædiken til julesøndag (om Simeon og Anna), som tematiserer den eksistentielle kon

Lars Cyril Nørgaard udlægger Jesper Brochmand (1585-1652) drøvtyggende prædiken til 2. søndag efter påske (Joh 10). Prædikenen kommer både omkring Martha og Maria, som sjælelige positioner; den gode hyrde, advarslen mod lejesvende og ulve og op

I alt for lang tid har historien været mørk og dunkel. Men i H.G. Clausens (1759-1840) samtid er tiden moden til, at oplysningsmanden Jesus kan komme på bane, åbne vinduerne op og lade lyset strømme ind. Tonny Aagaard Olesen udlægger Clausens præ

Historien slutter, mens året går på hæld i Hans Tausens (1494-1561) prædiken over verdensdommen. Lasse Rødsgaard Lauesen udlægger prædikenen og fortæller om Tausens brug af bibelske kilder og den antikke historiker Josefus. Men slutter historie

De to bedende figurer, farisæeren og tolderen, udlægges i Theiss Schønning Johansens analyse af Martin Luthers prædiken til 11.set. I den dydig helgen skjules en vederstyggelig djævel, og i den bodfærdige tolder en risiko for selvgodhed. Men melle

Kaj Munk (1898-1944) var fanget mellem by og land, modernitet og mirakler, løgn og profeti. Han er kendt som dramatiker og martyr, men også som prædikant ydede han en vigtig indsats. Det fortæller Rasmus Nøjgaard om i en fremlæggelse af Munks præ

Frederik Zeuthen (1837-1915), sognepræst ved Michaelis Kirke i Fredericia, blev grebet af Vilhelm Becks forkyndelse og sluttede sig til den Indre Missionske vækkelse. Hans prædiken over den uærlige godsforvalter indgår i en samling af signaturpræd