Min ulovlige podcast-app – Soloafsnit med Dan Rose
AI, en Dans på Roser · Dan Rose
Beskrivelse
Dan Rose har bygget verdens bedste podcast-app på en middagslurstid. Den er bare ulovlig - i hvert fald at distribuere. Og det er præcis pointen. For et par år siden havde det taget tre måneder. I dag tager det den tid, det tager en etårig at sove til middag. Og når det går så stærkt, er ophavsretten snart umulig at håndhæve – og alt det, din virksomhed troede var svært at kopiere, er det ikke længere. I det her afsnit bruger Dan sin ulovlige podcast-app og et internt HR-system som afsæt for en bredere pointe om, hvad der faktisk beskytter en forretning i en verden, hvor alle kan bygge alt. Dan kommer omkring: Ophavsrettens udløbsdato: Hvornår afledte værker holder op med at give mening som juridisk konstruktion – og hvad det betyder for mediehuse, SaaS-virksomheder og alle andre, der bygger forretning på indhold. Vibe coding som forretningsværktøj: Hvorfor du skal starte med et vibe codet system, før du køber en enterprise-løsning – og hvordan Dan allerede gør det i Todai. SaaS-markedets nye virkelighed: Hvad der sker med de SaaS-virksomheder, der kun kan det, alle nu selv kan bygge på to timer. Hyperpersonalisering og ekkokamre: Når alle processer og interfaces er skræddersyet til den enkelte, opstår der et nyt alignment-problem i organisationen. Kultur som den eneste voldgrav: Hvorfor IT-investeringer og unikt indhold er holdt op med at beskytte din virksomhed – og hvad Apple vs. Dell lærer os om, hvad der faktisk gør forskellen. Har du ønsker til emner eller gæster? Skriv til [email protected] Link til screenshots af Dans podcast-app: https://todai.ai/ai-podcast/#podcast-app