Spring til indhold
Millioner af samtaler i det offentlige skal nu have AI-referater. Men hvor ligger værdien? Med Morten Maate fra Schultz - AI, en Dans på Roser

Millioner af samtaler i det offentlige skal nu have AI-referater. Men hvor ligger værdien? Med Morten Maate fra Schultz

AI, en Dans på Roser · Dan Rose

13. oktober 2026 59m
0:00 59m

Beskrivelse

Ingen bliver sagsbehandler i et jobcenter for at skrive referater. Alligevel har det indtil nu været en sikker del af hverdagen for landets sagsbehandlere og deres +2 millioner årlige møder. I dette afsnit af AI, en Dans på Roser ser vi på, hvad der sker, når AI overtager referatskrivningen i en af de mest regulerede dele af den offentlige sektor. Gæsten er Morten Maate, direktør for Inkubator i Schultz, der har udviklet værktøjet Dialogstøtte, som i dag skriver referaterne fra samtalerne i jobcentrene i flere kommuner. Det her er ikke endnu en snak om, at AI sparer tid. Det er erfaringerne fra en løsning i drift, med alt det, der følger med: regler, ledelse, kvalitet og mennesker, der skal ændre den måde, de arbejder på. I afsnittet dykker vi ned i: Kvalitet er den egentlige gevinst: Hvorfor det er kvaliteten og ikke de sparede minutter, der gør AI værd at investere i, og hvordan man måler kvalitet ud fra det, opgaven skal opnå. Ejerskab og faglig stolthed: Hvorfor AI kan give mere plads til det, medarbejderne er fagligt stolte af, men også kræver, at de giver slip på formuleringerne og står på mål for indholdet. Regler før kode: At det kan tage længere tid at få styr på reglerne end at bygge løsningen, når AI skal i drift i en reguleret sektor. Mere end et klik på OK: Hvordan man sikrer, at mennesket i loopet reelt tager stilling, når den kommende lovgivning sætter fokus på automation bias. Undervejs får du også historien om AI-avataren, som en chef fra Skanderborg Kommune talte med en hel lørdag formiddag. Og til sidst får du Mortens AI-kæphest: Valget af model betyder langt mindre, end de fleste tror. Den er som en database i 90'erne. Har du ønsker til emner eller gæster? Skriv til [email protected] Links: Dialogstøtte fra Schultz: https://www.schultz.dk/loesninger/beskaeftigelse/schultz-dialogstoette/

Andre episoder fra AI, en Dans på Roser Se alle episoder →