416 forskere afviser blankt AI til forskning. Har de fat i noget? - med professor Henning Langberg
AI, en Dans på Roser · Dan Rose
Beskrivelse
416 forskere siger “ingen AI” til kvalitativ forskning. Ugens gæst mener, at det netop er her, forskningen risikerer at lukke for kritik og modspil. Og nej - denne her snak er ikke kun for forskere, men for alle der arbejder med viden, vurderinger og beslutninger. I denne her episode tager Dan Rose og Henning Langberg fat i, hvad der egentlig sker, når et helt felt afviser et værktøj kategorisk - og hvordan sprogmodeller i praksis kan blive en kritisk stemme, der udfordrer bias, idéer og konklusioner. Henning Langberg er professor på KU og serieiværksætter - med en fod i forskning og en fod i praksis. Vi taler om: AI i forskningsfaser: Brug modellen i hver fase: idé, afgrænsning, datahåndtering, analyse og formidling. Kvalitativ forskning og bias: At afvise AI “for at beskytte sandheden” kan være en blind vinkel i sig selv. Pleaser-genet kan vendes til din fordel: Hvis du vil have modspil, så bed modellen om at være kritisk - ikke enig. Hallucinationer som kreativ motor: Når alt begynder at konvergere, kan den “vilde stemme” åbne nye spor. Fremtidens forskning er ikke kun papers: Mere åbne data, flere tolkninger – og en forskerrolle, der skal ændre sig. Har du ønsker til emner eller gæster? Skriv til [email protected]