Stikkende plageånder: Sådan finder myg deres næste offer\nVerdens farligste dyr\nSådan finder myg deres næste måltid\nDårligt syn og begrænset flyveevne\nIndsamling af flyvedata\nFlere data om myggeflyvning end i hele forskningshistorien\nFortolkning af flyvebanerne\nFørste skridt mod at overliste myggene

"Fire minutter er for lang tid." Sådan lød den besked, bachelorstuderende Chris Zuo sendte mig sammen med billeder af utallige myggestik. Denne 'massakre' var ikke resultatet af en uheldig campingtur. Chris Zuo havde tilbragt fire minutter i et kammer med 100 sultne myg kun iført en netdragt, som vi troede ville beskytte ham. Sådan begyndte vores tre år lange rejse for at forstå adfærden hos det tovingede insekt med lange, tynde ben og stikkende munddele: myggen. Det lyder måske som en plan udtænkt af en sadistisk professor, men vi fulgte faktisk reglerne til punkt og prikke. Universitetets etiske komité havde godkendt proceduren og sikret, at Chris var i sikkerhed og ikke blev presset til noget. Myggene var sygdomsfrie og hjemmehørende i vores delstat Georgia. Denne session blev desuden både første og sidste gang, nogen blev stukket i løbet af studiet. Når jeg ikke har travlt med at udfordre mine studerende med ubehagelige eksperimenter, er jeg forfatter og professor ved Georgia Tech med over 20 års erfaring i at studere dyrs bevægelser. Myg er verdens farligste dyr. De sygdomme, de spreder, fra malaria til denguefeber, forårsager mere end 700.000 dødsfald om året. Flere mennesker er døde som følge af myg end i krig. Vi bruger på verdensplan 22 milliarder dollars (cirka142 milliarder kroner) om året på litervis af insektmidler, millioner af kilo larvicider og insektnet, alt sammen for at bekæmpe et lille insekt, der vejer ti gange mindre end et riskorn og kun har 200.000 neuroner. Alligevel er mennesket ved at tabe krigen mod myggene. De udvikler sig til at trives i byer og spreder sygdomme hurtigere på grund af klimaforandringerne. Hvordan kan så simple dyr finde os så let? Forskere ved, at myg har elendigt syn og i stedet er dybt afhængige af kemiske signaler. Men selvom vi ved, hvad der tiltrækker myg, kan vi ikke nødvendigvis forudsige deres adfærd. Det er lidt som at vide, at et varmesøgende missil går efter varme, men uden viden om hvordan et missil fungerer. Her kom Chris og hans selvopofrelse i myggerummet ind i billedet. Ved at følge de mange mygs flyvemønstre omkring ham håbede vi at finde ud af, hvordan de træffer beslutninger som reaktion på hans tilstedeværelse. Forståelsen af, hvordan myg reagerer på mennesker, er første skridt til at kunne kontrollere dem. Ud af 3.500 myggearter er over 100 klassificeret som antropofile, hvilket vil sige, at de har en særlig præference for at stikke mennesker og opholde sig i nærheden af menneskelig bebyggelse frem for at stikke dyr. Mennesker er så at sige deres livret. Visse arter kan opsnuse én enkelt person blandt en stor flok kvæg for at suge menneskeblod. Det er ret imponerende, når man tænker på, at myg ikke er særlig gode til at flyve. Der skal ikke mere end en svag brise til, før de må give op. Faktisk skal der kun en vindstyrke til, som svarer til den en svingende hestehale kan skabe. Under mere rolige forhold bruger myggene deres mikroskopiske hjerne til at følge menneskers varme, fugt og lugte, som bliver båret med vinden. Kuldioxid, som alle levende dyr udånder, er særligt tiltrækkende. Myg registrerer CO2 lige så tydeligt, som vi registrerer lugten fra en overfyldt skraldespand. De kan opsnuse CO2 op til 9 meter væk, selv når koncentrationen kun er få dele per million – som et par kopper farvestof i en olympisk svømmepøl. Myggenes syn hjælper dem heller ikke meget i jagten på deres næste blodige måltid. De har såkaldte facetøjne, som er sammensat af mange hundrede enkelt-øjne eller ommatidier, som hver især er omtret lige så brede som et menneskehår. Det skaber et lidt sløret, pixeleret billede. På grund af den begrænsede billeddannelsesevne kan en myg kun skelne et menneske på få meters afstand. Med synet alene kan den ikke se forskel på et menneske og et lille træ. Den granser derfor alle mørke objekter. Udfordringen ved at studere myggenes flyvning er, at (ligesom med teenagere) er det meste af deres adfærd meningsløs støj. Myg, der flyver rundt i et tomt ...