Spænding i københavnsk kælder: Gigantisk "opdagelses-maskine" begynder jagten på rummets store hemmeligheder\nEn 'gamechanger'\nOpdagede 11.000 asteroider\nDe største gåder\nDet danske bidrag\nEn ny AI-tidsalder

De næste store opdagelser om vores univers kan måske blive gjort i en kælder i København. Her står der nemlig et datacenter, som vil blive fodret med svimlende mængder af billeder og data fra det nye amerikanske Vera Rubin Observatorium. Selve observatoriet står på en bjergtop i Chile, og herfra er det netop begyndt at skanne nattehimlen på den sydlige halvkugle. Med verdens største digitalkamera – som er på størrelse med en bil – tager observatoriet et nyt billede af nattehimlen cirka hvert 40. sekund over de næste 10 år. På den måde bliver der skabt en gigantisk timelapse-video af vores univers, som vil føre til nye opdagelser, "som ingen endnu har drømt om," siger lektor Christa Gall. "Det er superspændende. Vi har ventet så længe på at komme i gang, og nu er det endelig sket," siger Christa Gall, som er lektor ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet og står i spidsen for den danske deltagelse i Vera Rubin Observatoriet. Hun holdt sit første møde om Danmarks rolle i samarbejdet i 2013. Dermed er det årtiers forberedelse, som nu kulminerer med opstarten på den 10-årige overvågning af nattehimlen, et projekt kaldet 'Legacy Survey of Space and Time'. "Det er fantastisk, at det er lykkedes for Danmark at komme med i projektet. Det kan åbne døren for alle mulige nye opdagelser, som vi ikke har haft kendskab til før," siger Hans Kjeldsen, som er professor ved Institut for Fysik og Astronomi på Aarhus Universitet, til Videnskab.dk. Modsat de fleste andre teleskoper, som tager sig god tid til at studere et ganske lille område på himlen, vil Vera Rubin i stedet fotografere store dele af himlen med et stort synsfelt. På få dage kan det gigantiske digitalkamera have affotograferet hele nattehimlen på den sydlige halvkugle, og når det er sket, starter det forfra. "Kameraet vil vende tilbage til det samme område af himlen cirka hver tredje dag, og det vil ske igen og igen over de næste 10 år. Det er aldrig gjort før," siger Christa Gall. "På den måde kan vi opdage flere objekter end nogensinde før - ting, som bevæger sig, lyser op, eksploderer eller udvikler sig. Det kommer til at blive en gamechanger." Selv glæder hun sig især til at opdage nye typer af supernovaer – stjerner, som eksploderer og dør. Men forskerne regner også med at opdage millioner af nye asteroider, kometer eller andre objekter i vores solsystem, når de bevæger sig ind i kameraets synsfelt. Allerede under observatoriets opstartsfase er det lykkedes at gøre flere opdagelser. I april i år blev opdagelsen af 11.000 nye asteroider eksempelvis godkendt og offentliggjort. De blev opdaget med kun 1,5 måneds afprøvning af Vera Rubin Observatoriet, lyder det i en pressemeddelelse. "Det er simpelthen en opdagelsesmaskine," siger Jens Hjorth, som er professor ved DARK på Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet. "Den kommer til at finde alt, hvad der bevæger sig eller ændrer sig på nattehimlen. Man regner for eksempel med, at den vil opdage 2.000 supernovaer hver eneste nat. Så det er voldsomme mængder af data, vi får fingrene i." For folk, som arbejder med kosmologi - læren om universets opbygning, oprindelse og udvikling – ventes Vera Rubin også at åbne nye døre. Håbet er blandt andet, at det gigantiske digitalkamera kan gøre os klogere på mørkt stof og mørk energi – to typer af stof og energi, som fysikerne er overbeviste om findes, men som de har svært ved at indfange og forstå. "Rubin kan ændre vores forståelse af mørkt stof og mørk energi – to af den moderne kosmologis største mysterier," lyder det i en pressemeddelelse fra Radoslaw Wojtak, som er lektor ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet og involveret i den danske indsats for at blive en del af observatoriet. Observatoriet er opkaldt efter den amerikanske astronom Vera C. Rubin, hvis forskning leverede nogle af de første afgørende beviser for eksistensen af mørkt stof. Det er samtidig det første store offentligt finansierede amerikanske astronomiske anlæg, der er opkaldt efter en ...