Må hensynet til sikkerhed koste retssikkerhed? Juraen er uklar\nSikkerhed presser vores retssikkerhed\nMarkant lov springer køen over\nSkakmat til miljø og naboer\nNy myndighed for sikkerhed\nHvem får ansvaret?\nAnsvaret fordamper\nJuraen skal også opruste

Krig i Ukraine, Mellemøsten brænder, sabotage på gasledninger i dansk farvand, og stigende benzinpriser. Det er der, vi er. Ude og hjemme er der krise. Vi skal som borgere også i det 'nære liv' forberede os på nødsituationer ved at opbygge et lager af mad, vand og medicin, der gør det muligt at klare sig selv i mindst tre døgn. Dette er et lille udpluk af eksempler på en usikker tid. Sikkerhed spiller en støt stigende rolle og handler om både national sikkerhed, cybersikkerhed, informationssikkerhed og forsyningssikkerhed, for at nævne nogle områder. Sikkerhed kan hurtigt få en højere prioritet end mange andre rettigheder og retsprincipper. For eksempel kan ønsket om mere sikkerhed føre til mere lukkethed, strengere kontrol eller hurtigere politiske indgreb, selv om det kan gå ud over retssikkerhed og andre værdier i velfærdssamfundet. Som professor i forvaltningsret er jeg optaget af, hvordan sikkerhed i stigende grad vejer tungere end andre hensyn i samfundet, også når der ikke er tale om undtagelsessituationer som under Covid-19. I denne artikel vil jeg vise, hvordan det påvirker vores lovgivning og myndigheder, og i sidste ende hver enkelt borgers retssikkerhed. For når velfærdssamfundet varetager hensynet til sikkerhed, sker det på bekostning af noget andet. Vi tager nogle nedslag i 'sikkerheds-velfærdssamfundet' og starter med en af de tungere forretter, nemlig hvad begrebet 'sikkerhed' betyder inden for jura. Udgangspunktet er, at velfærdssamfundet varetager borgerens sikkerhed, og det er helt rimeligt, at staten prøver at skabe sikkerhed for borgerne. Men når velfærdssamfundet varetager borgernes sikkerhed, sker det dog ikke isoleret fra andre dele af velfærdssamfundets opgaver og værdier. Det koster både penge og menneskelige ressourcer og kan påvirke borgernes rettigheder eller frihed. Inden for jura er et af de centrale spørgsmål derfor: Når sikkerhed spiller en støt stigende rolle i samfundet, hvilke konsekvenser har det så for vores retssikkerhed? Vi er her fremme ved et andet ord, som også indeholder ordet sikkerhed. I juraen er retssikkerhed det veludviklede begreb, mens sikkerhed kan anskues som en mere umoden frugt i begrebsskoven. Der er sagt og skrevet meget om retssikkerhed, mindre om sikkerhed i juraen. Balancen mellem sikkerhed og retssikkerhed er det, som kan være det ømme punkt, fordi 'sikkerhed' risikerer at blive elastik i metermål og trumfe andre rettigheder og hensyn, hvis vi ikke har en klar juridisk definition af, hvad sikkerhed betyder. Det kan du læse mere om i faktaboksen herunder. Når sikkerhed vinder frem, kan retssikkerhed være i risiko for – billedligt talt – at blive osten, der bliver spist bid for bid. Rent juridisk bliver det problem kun vigtigere og vigtigere disse år. Vi går nu videre til et mere konkret nedslagsfelt, som vi kan bruge som eksempel på, hvordan sikkerhed via lovgivning er begyndt at trumfe andre basale rettigheder. I september 2025 vedtog Folketinget en meget vidtgående lov om byggeprojekter og aktiviteter, der er vigtige for Danmarks forsvar og beredskab. Loven har et langt og svært navn, men dens 'kælenavn' er trods alt en del kortere, nemlig Rammeanlægsloven (LOV nr. 1097 af 15/09/2025). Loven skal bidrage til, at det kan gå hurtigere med at opbygge Forsvarets kampkraft. Hvis man har interesse i at etablere en våbenfabrik, kan loven være med til at få det til at gå stærkt. Forsvarsministeriet fik loven stemt igennem i 2025, og den giver den til enhver tid siddende minister ret vide beføjelser, når det kommer til at omgå gældende regler i forbindelse med nye anlægsprojekter, der relaterer sig til Rigets sikkerhed. Man springer køen over. Loven er allerede blevet anvendt på netop etablering af våben- og sikkerhedsvirksomheder, for eksempel den meget omtalte ammunitionsfabrik 'Krudten' i Elling. Loven skaber genveje i forhold til alle de krav, der normalt stilles til etableringen af en virksomhed. Det gælder eksempelvis byggetilladelser, miljøgodkendelser og andre for...