Film og serier påvirker videnskaben: Lige fra Jurassic Park til The Last of Us\nFra Jurassic Park til virkeligheden\nVi kan, men bør vi?\nIntegrerede aliens og svampezombier\nSuperintelligens der dræber\nForstå samspillet\nPopulærkulturens rolle bliver sjældent anerkendt
Videnskab.dk - Automatisk oplæsning · Videnskab.dk
Beskrivelse
Forholdet mellem videnskab og populærkultur bliver ofte fremstillet, som om påvirkningen kun går den ene vej: Videnskabelige opdagelser inspirerer film, tv og romaner – især inden for science fiction. Men forholdet går i virkeligheden begge veje, og det rækker langt ud over sci-fi. I stigende grad er populærkulturen med til at forme, hvordan videnskab bliver forestillet, diskuteret og i nogle tilfælde også udviklet. Fra Jurassic Park til den postapokalyptiske serie The Last of Us og aktuelle diskussioner om sikkerheden ved kunstig intelligens spiller fiktive fortællinger en rolle, der rækker langt ud over ren underholdning. De er med til at forme, hvordan publikum – herunder forskere, politikere og fonde – forstår komplekse videnskabelige idéer og videnskaben. På denne måde påvirker de også, hvad der virker muligt og sandsynligt, og hvad vi ønsker os og frygter. "Dine forskere var så optagede af, om de kunne, at de ikke stoppede op og tænkte over, om de burde." Den berømte replik, som kaos-teoretikeren Dr. Ian Malcolm retter mod John Hammond i filmen Jurassic Park, er blevet et fast referencepunkt i diskussionerne om nye teknologier. Tag bare genskabelsen af uddøde arter. Da biotekvirksomheden Colossal Biosciences i 2021 annoncerede planer om at genoplive uddøde arter som uldhårede mammutter, kom sammenligningen med det samme: Jurassic Park. Filmen er blevet et kulturelt referencepunkt for både løfterne og faldgruberne ved at bringe uddøde arter til live igen. Både forskere og kommentatorer henviser til filmens berømte etiske advarsel: Spørgsmålet om, hvorvidt vi bør gøre noget, er noget andet end spørgsmålet om, hvorvidt vi kan. Referencerne er ikke bare retoriske. De er med til at forme, hvordan forskningen bliver formidlet, diskuteret og forstået. Ved at sætte genskabelsen af uddøde arter ind i en velkendt fortælling har Jurassic Park påvirket offentlighedens forventninger, etiske bekymringer og mediernes dækning. Vi ser projekter blive beskrevet som "virkelighedens Jurassic Park", debatter om, hvorvidt den slags teknologier overhovedet bør udvikles, tage afsæt i filmen, og journalister bruge den som et fast referencepunkt, når de dækker nye bioteknologier. Science fiction sætter også spor i selve forskningen. Forskere har for eksempel kaldt de DNA-elementer, som optager fremmed genetisk materiale, for 'borgs' efter de assimilerende rumvæsener i Star Trek. En lignende dynamik ses i reaktionerne på den anmelderroste, postapokalyptiske HBO-serie The Last of Us, der forestiller sig en global pandemi forårsaget af en parasitisk svamp, som forvandler mennesker til zombielignende væsner. Efter seriens premiere fortalte forskere om en fornyet offentlig interesse for sygdomsfremkaldende svampe. Seriens værst tænkelige scenario fik da også immunologer og mykologer til at undersøge, hvor biologisk plausibelt det egentlig er, at en svamp kunne tage springet til mennesker. Temperaturen i menneskekroppen gør det ganske vist svært for de fleste svampe at overleve, og vi behøver ikke frygte de aggressive bid, som bliver skildret i fiktionen. Men eksperter advarer om, at klimaforandringer og et overforbrug af svampemidler i landbruget får svampe til hurtigere at tilpasse sig højere temperaturer. På den måde er The Last of Us som en alvorlig påmindelse om virkelige problemer. I begge tilfælde afspejler populærkulturen ikke bare videnskabelig viden. Den er også med til at forme, hvordan denne viden bliver mødt, fortolket og forestillet sig. I dag er kunstig intelligens et af de mest markante eksempler på dette samspil. Populærkulturen har længe været optaget af intelligente maskiner og har ofte fremstillet dem som en eksistentiel trussel. Det gælder alt fra forræderiske og farlige superintelligenser til menneskehedens udslettelse, som vi kender det fra Ex Machina, The Matrix og The Terminator. Denne slags fortællinger har sat sig dybt i den kollektive bevidsthed. I dag dukker de samme temaer op i virkelighedens diskussioner om AI-sikkerhe...