Danske oldtidshuller forbløffer læsere: Nu lytter førende forsker til deres teorier\nEr det rester fra lange hegn?\nBlev de brugt som jagtfælde?\nVar det læbælter?\nHar de indeholdt vandingsanlæg?\nEr det kunstværker?

Selvom arkæologer har viet hele deres arbejdsliv til at studere det forhistoriske Danmark, er fortiden stadig indhyllet i mystik. Se blot på den førromerske jernalder (500 f.v.t. til år 1): Mennesker blev brutalt ofret og smidt i moser, uden at vi ved præcis hvorfor. Efter at have tilbedt Solen i århundreder begyndte vores forfædre at opbevare kunstværker, der afbildede guder, vi ikke længere kender navnene på eller betydningen af. Og så er der de unikke danske hulbælter: Kilometervis af striber i de danske landskaber fyldt med tusindvis af 30-40 centimeter dybe huller i rækker. Arkæologer har i en menneskealder spekuleret i, hvorfor i alverden man mindst 41 steder i Danmark for tusinder af år siden lagde et enormt arbejde i systematisk at grave utallige huller. I dag kan de stadig kun komme med kvalificerede gæt. Nogle af de kvalificerede gæt blev for nylig testet af arkæologistuderende i Lejre – en begivenhed, som Videnskab.dk dækkede. Her var konklusionen blandt andet, at hulbælterne formentlig kunne have flere funktioner på én gang. Eksempelvis en 'forhindring' til angribere under kamp eller til nedkøling af madvarer. Det satte gang i fantasien hos vores læsere, der både på Facebook og email er kommet med en række bud på, hvad hulbælternes funktion også kunne være. Vi har udvalgt nogle af de mest lovende og kreative gæt og sendt dem omkring en af verdens førende eksperter på området. Flere læsere har spurgt, om ikke der kan være tale om en slags hegn, der enten holder mennesker og dyr ude eller leder dem i en bestemt retning. Det er en nærliggende tanke. Faktisk så nærliggende, at det var den dominerende teori, da arkæologer fandt det første hulbælte i 1966. Dengang kaldte udgravningslederen C.J. Becker, arkæologiprofessor ved Københavns Univertiet, slet og ret hulbælterne for 'palisader'. Altså en slags hegn eller træmur. "Hele vejen op igennem 1970'erne og '80'erne tolkede man hulbælterne som resterne af hegn," siger Henriette Syrach Lyngstrøm, der er lektor i forhistorisk arkæologi ved Københavns Universitet og har brugt en stor del af sin karriere på at forske i hulbælter. "Men i dag er den teori stort set skudt ned. Vi har fundet 41 hulbælter med utallige huller, men der er aldrig fundet trærester i nogen af dem." Kan træet ikke bare være nedbrudt gennem 2.500 år, indtil der ikke er noget tilbage? "Måske, men ved det store hulbælte i Risum Østergård (nær Holstebro, red.) fandt man en vold lige ved siden af med stolpehuller. Og der var stadig spor af træ i stolpehullerne," svarer hun. "Så hvis der er tydelige spor af træ fra samme periode lige ved siden af hulbæltet, må vi også gå ud fra, at der ville være det i hulbæltet, hvis det var et træhegn." Det udelukker formentlig også et andet bud, som mange læsere er kommet med: At det skulle være stolpehuller fra huse eller andre bebyggelser. For der er mange danske eksempler på stolpehuller fra huse, også ældre end 2.500 år, hvor der stadig er kemiske rester af træ. Til gengæld er Henriette Syrach Lyngstrøm slet ikke afvisende over for, at hulbælterne kunne være en slags vejvisere eller symbolske afspærringer af territorier. "Det var en periode med forskellige klaner. Hulbælterne kunne sagtens markere en juridisk grænse," vurderer hun. "Og fordi nogle af hulbælterne er så lange – op til flere kilometer – kan man også godt forestille sig, at de har været guidelines. Lidt ligesom på et hospital, hvor én linje fører til røntgenafdelingen og en anden til hjertelunge-afdelingen." Lektorens dom: Hulbælterne er næppe rester fra hegn, men hun er slet ikke afvisende over for, at bælterne var vejvisere. I en tid før geværer og kikkertsigte var gode råd dyre, når man ville nedlægge store dyr såsom hjorte. En læser på vores norske søstermedie, Forskning.no, foreslår på Facebook: "Jeg gætter bare, men jeg tror, det må være logisk, at det er en form for 'fangehul'. Hvis man jager og stresser en større flok græssende dyr derhen, så er der sikkert nogle, der brækker benene, når de løb...