Berømt polarforskers skib endte på havets bund: Dansker bliver den første ved vraget\nEn mislykket helt\nFanget på isflage i måneder\nMaskuline værdier i isen\nKritik af Shackleton\n'Touch the relics'
Videnskab.dk - Automatisk oplæsning · Videnskab.dk
Beskrivelse
I 1922 har britiske Ernest Shackleton for længst skrevet sig ind i historiebøgerne som en af de største polarhelte. Helbredet skranter, men 47-årige Shackleton vil ikke opgive udforskningen af Antarktis og sejler fra London mod de barske polaregne på sælfangerskibet 'Quest.' Men som så mange gange før, går det ikke, som han har planlagt. Shackleton dør ombord på 'Quest' og tager en æra i udforskningen af Antarktis med sig i graven. I dag bliver legenden om Shackleton endnu engang vakt til live med en canadisk-amerikansk ekspedition, som skal dykke ned til vraget af Shackletons sidste ekspeditionsskib Quest. Med ombord er danske Annamaiya Norling, som sammen med de øvrige dybhavsdykkere bliver den første til at se vraget af Quest med egne øjne. "Det er en kæmpe mulighed, som jeg aldrig havde drømt om at få," siger Annamaiya Norling, som er ansat på Nationalmuseet og med som marinarkæolog på ekspeditionen. Sammen med de øvrige dybhavsdykkere bliver hun sænket ned til vraget, der ligger på omkring 390 meters dybde ud for kysten ved Newfoundland og Labrador i Canada. Det sker med mini-ubåden Alvin, som blandt andet er kendt for at have dykket ned til vraget efter Titanic. Ekspeditionen vil blandt andet "sikre, at navnet Quest – og Shackletons navn – for altid er indgraveret i folks bevidsthed," lyder det i en pressemeddelelse fra The Royal Canadian Geographical Society. I en dansk kontekst er polarforskeren Knud Rasmussen formentlig den mest kendte udforsker af isfyldte egne. Men internationalt set hører Shackleton til i ligaen over de mest berømte polarforskere sammen med britiske Robert Scott og norske Roald Amundsen. De tre herrer konkurrerede om at komme først frem til Sydpolen, og flere gange var Shackleton i førertrøjen og tæt på at nå målet. "Man kunne groft sagt sige, at Shackleton var mislykket, fordi han aldrig nåede frem til Sydpolen," siger Peder Roberts, som er professor i idehistorie og forsker i den Arktiske polarudforskning ved Universitetet i Oslo. "Men i stedet blev han kendt som den store overlever. Han bliver stadig beundret for sit lederskab og er kendt for, at det lykkes ham at få alle sine mænd med sig levende hjem. Det er måske det mest velkendte perspektiv på Shackleton, når man ser på bøgerne om ham." Shackletons ry for at være en overlever og dygtig leder vandt han i høj grad på sin ekspedition til Antarktis i 1914-16. Dengang sejlede Shackleton på et andet skib, kaldet Endurance, som blev fanget i isen i Weddellhavet ud for Antarktis – langt borte fra hjælp og kommunikation med omverdenen. Skibet blev knust af isen og sank, og Shackleton måtte sammen med sine 27 mænd campere på en isflage i flere måneder. Da isflagen knækkede over i to, flygtede de alle i små redningsflåder og nåede frem til den golde og øde, arktiske ø, Elephant Island. Herfra drog Shackleton og fem andre mænd videre efter hjælp. De sejlede 1.300 kilometer i en lille, åben redningsbåd gennem stormfyldt og iskoldt farvand, indtil det lykkedes dem at nå frem til øen South Georgia. På South Georgia foretog Shackleton og hans mænd med egne ord en "lang og opslidende march på 36 timer over de unavngivne bjerge og gletsjere." De endte med at kravle ned af et frossent vandfald, før de endelig kom frem til hvalfangerstationen Stromness – og kunne slå alarm og skaffe hjælp til resten af holdet. De ufattelige strabadser og uheld, som Shackleton gennemlevede – og det faktum at alle mænd ombord på Endurance overlevede – har sidenhen givet Shackleton plads som en af de største helte i det, som på engelsk er kendt som 'Den heroiske æra i udforskningen af Antarktis'. Mens udforskningen af Antarktis i dag mest handler om forskning, har den britiske historiker Max Jones i sine værker argumenteret for, at udforskningen af Antarktis dengang i høj grad også handlede om at vise verden sit værd. "Det handlede ikke kun om at måle verden, men i ligeså høj grad om at måle, hvor stor en mand du var, og hvor mægtigt et imperium, du kom fra," forklarer Peder...