Spring til indhold
Arkæolog vil have særlig ø i Øresund på Unescos verdensarvsliste\nVerdenskendt videnskabsmand\nPioner for naturvidenskaben\n1500-tallets NASA\nLavede sit eget papir\nUkendte notater fortæller om Hven\nJubilæum fejres på Hven - Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Arkæolog vil have særlig ø i Øresund på Unescos verdensarvsliste\nVerdenskendt videnskabsmand\nPioner for naturvidenskaben\n1500-tallets NASA\nLavede sit eget papir\nUkendte notater fortæller om Hven\nJubilæum fejres på Hven

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning · Videnskab.dk

13. juli 2026 6m
0:00 6m

Beskrivelse

Midt ude i Øresund ligger den lille ø Hven, som i 1500-tallet endte med at være et verdenscentrum for astronomisk forskning. Her grundlagde den danske astronom Tycho Brahe sine observatorier Uraniborg og Stjerneborg, og midt i fejringen af deres 450 års-jubilæum, vil forskeren Jens Vellev nu have sat Tycho Brahes Hven på Unescos Verdensarvsliste. "Pyramiderne og Jelling er på listen, så hvorfor skal Tycho Brahes Hven ikke også være det? Tycho Brahe er vidt berømt over hele verden, så Hven bør også være et verdenskendt monument," mener Jens Vellev, som er arkæolog og lektor emeritus på Aarhus Universitet. Han er tidligere været med til at udgrave flere andre lokaliteter, som nu er på den prestigefyldte liste over kulturarv med global betydning, herunder udgravninger i Oman, Abu Dhabi, Trelleborgene og senest Læsøs saltproduktion, som er kommet på den såkaldte tentativliste - en slags venteliste til at blive verdensarv. Historiker og seniorforsker Poul Grinder-Hansen er enig i, at "der knytter sig fantastisk meget spændende historie" til Tycho Brahe og øen Hven. "Tycho Brahe har haft stor betydning for videnskabshistorien," siger Poul Grinder-Hansen, som er historiker og seniorforsker på Nationalmuseet. "Han er en af de få historiske skikkelser i Danmark, som er verdenskendt, og det berettiger selvfølgelig et stort fokus på ham og på stedet, hvor han arbejdede." Han indvender dog, at der i dag ikke længere er meget tilbage af Tycho Brahes observatorier på Hven. Allerede få år efter at Tycho Brahe forlod øen i 1597, begyndte lokale bønder og andre at snuppe sten fra observatorierne og bruge dem til andre bygninger. "Problemet er, at der ikke er meget tilbage af monumenterne fra Tycho Brahe. Jeg vil ikke være lyseslukker, men jeg kunne have mine tvivl, om det er nok til at gøre Hven til verdensarv," vurderer Poul Grinder-Hansen. Arkæolog Jens Vellev mener imidlertid ikke, at de manglende monumenter bør stå i vejen for at sætte Hven på den prestigefyldte liste. "Hvis du ser på Trelleborgene, er der heller ikke meget tilbage af dem. Men dem fik vi alligevel gjort til verdensarv," siger Jens Vellev, som selv er overbevist om, at ansøgningen om at gøre Hven til verdensarv vil lykkes. I over 10 år kæmpede han også for at få lov til at åbne Tycho Brahes grav, som ligger i Tynkirken i Prag i Tjekkiet. "Jeg besøgte hans grav i Prag og fik at vide, at vi aldrig nogensinde ville få lov til at genåbne den. Men efter 10 års forhandlinger lykkedes det til sidst," siger han. Spørger man astrofysiker Anja C. Andersen nævner hun netop også, at mange spor efter Tycho Brahe på Hven i dag er borte. Men som videnskabsmand er der ingen tvivl om, at Tycho Brahe har kaliber af verdensarv, siger hun. "Han er grundlæggeren af kosmologi, og han lærte os, at stjernehimlen er foranderlig," siger Anja C. Andersen, som er professor ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet. "Men han vigtigste bidrag er nok, at han er grundlæggeren af den naturvidenskabelige metode. Før Tycho Brahes tid læste man i Biblen eller studerede de græske filosoffer, når man skulle lære om verden. Men Tycho Brahe gik ud og studerede naturen, og han var parat til at lade sig overraske af det, han så. Det var helt nyt." Det var Kong Frederik 2, som tilbød at give øen Hven til Tycho Brahe. Brahe skrev selv, at han "ikke ugerne gik ind på kongens ønske, især da jeg så, at jeg på denne ø, som ligger for sig selv mellem Skåne og Sjælland, kunne blive fri for de besøgendes forstyrrelse." 8. august 1576 blev grundstenen lagt til observatoriet Uraniborg. Senere kom også Stjerneborg til, og Hven blev snart hjemsted for en enestående forskningsinstitution, som er blevet sammenlignet med en slags 'datidens NASA'. "I 1580'erne og 90'erne var Hven et berømt verdenscentrum for astronomisk forskning," siger Poul Grinder-Hansen, som selv har forsket i Tycho Brahes efterladenskaber på Hven. "Folk kom rejsende dertil fra hele Europa for at arbejde på Tycho Brahes Hven i kortere eller længe...

Andre episoder fra Videnskab.dk - Automatisk oplæsning Se alle episoder →