5 ting, musikforskere ville ønske, alle vidste om K-pop\n1. K-pop gør op med klassiske popdyder\n2. K-pop har særlige bootcamps til sydkoreanske stjerner\n3. K-pop har next level fans eller stans\n4. K-pop siger, 'elsk dig selv'\n5. K-pop inspirerer verden
Videnskab.dk - Automatisk oplæsning · Videnskab.dk
Beskrivelse
"De fleste har hørt om det, men mange er usikre på, hvad det er for noget." Sådan beskriver musikforsker Anders Reuter K-pop-genren, der lige nu er overalt på verdens musikscener. Roskilde Festival har eksempelvis den sydkoreanske K-pop-stjerne Jennie Kim som et af deres hovednavne i 2026. "Det er kun et spørgsmål om tid, før alle må forholde sig til K-pop," uddyber Anders Reuter, der er lektor i musikvidenskab på Lund Universitet. Han er en af dem, der i den grad er hoppet med på K-pop-bølgen: "Jeg synes, det er vanvittig godt. Og det kan noget andet end traditionel vestlig popmusik. Det er så interessant." Men hvad er K-pop for noget? Og hvorfor tryllebinder det så mange? Videnskab.dk tager temperaturen på en af tidens hotteste musiktendenser og giver dig her fem fede fakta om K-pop. K-pop er en genre, der opstod i 1990'erne med bands som Seo Taiji and Boys, der med slagkraftige beat, rap og bløde budskaber om selvaccept og selvkærlighed, blev foregangsfolk inden for sydkoreansk popmusik. Noget af det, der gør musikforsker og pop-entusiast Anders Reuter begejstret for K-pop, er måden, de sydkoreanske stjerner mixer forskellige genrer og greb i deres numre. "K-pop er både ballader, sukkersøde tekster og det mest avantgarde popmusik, du kan forestille dig," forklarer han. Lyt eksempelvis til Seo Taiji and Boys sang 'Come Back Home', som blander rock, pop og rap: K-pop-sange sammensætter desuden vers, omkvæd og C-stykker (også kaldet et kontraststykke eller en bridge er en sektion i en sang, der som et slags pusterum adskiller sig markant fra vers (A-stykker) og omkvæd (B-stykker) på helt nye måder). Genren er nemlig ikke tynget af vestlige idéer om, hvordan et traditionelt popnummer er skruet sammen, uddyber Anders Reuter, der blandt andet er ved at skrive en forskningsantologi (tekstsamling) om K-pop. "Det er musik til og af yngre generationer, der ikke er bange for at makse ud, give informationsoverload og skyde med skarpt i en blanding af rap, dance og skønsang," siger han. Hvis man lytter til Jennie Kims nummer 'Jennie Like Jennie' kan man da også godt fornemme det med informationsoverloadet. Det er imponerende, med hvilken kraft og hvilket tempo den unge kvinde får sagt sit eget navn mindst 30 gange i nummeret. Et andet aspekt, der er med til at skille K-pop fra almindelig popmusik, er selve produktionen af musikken. "De har det her artist-system, hvor musikselskaberne rekrutterer meget unge potentielle stjerner. De bliver sendt igennem et vildt trænings- og uddannelsesforløb over flere år," fortæller Anders Reuter. Unge sydkoreanske stjerneskud skal både lære at synge, danse og kommunikere om deres musik. "De bliver nøje instrueret i alt, hvad de skal gøre og sige. Og de bliver sammensat i grupper med forskellige roller. Det er ekstremt effektivt, og niveauet rent musisk er fantastisk," siger popforskeren. Men selvom artisterne, der kommer ud af de intense uddannelsesforløb, er helstøbte og top-tunede performere, er der grund til at være kritisk over for producenternes metoder og forløbene. "Der går mange rygter om, at artisterne ikke får nok i løn. Og at de skal arbejde i 12 timer om dagen. Vi taler jo børn og meget unge, der er igennem de her bootcamps, så man kan godt kritisere den hårde disciplin," lyder det fra Anders Reuter. Presset bliver da også for hårdt for flere K-pop-stjerner, og der har været eksempler på artister, der har begået selvmord, eller som er stoppet med at lave musik, sidstnævnte eksempelvis Manon Bannerman fra bandet Katseye, der for nylig har meldt sig ud. Samtidig er fans af K-pop-genren i en liga for sig, fortæller Andy Jackson, der er lektor i koreanske studier på Monash University i Australien. "Det er næsten som en religion eller kult. Når folk først bliver fans, bruger de en masse energi og penge på deres yndlingsbands. Det er altopslugende. Simpelthen altopslugende," siger han til Videnskab.dk. Som eksempel forklarer han, at flere af de studerende, han underviser, har brugt 1,5 million...