Spring til indhold
Naturen som ny magtfaktor i en tid med globale kriser · Lars Tønder - Verden forsøgt forklaret

Naturen som ny magtfaktor i en tid med globale kriser · Lars Tønder

Verden forsøgt forklaret · Københavns Universitet

18. december 2025 59m
0:00 59m

Beskrivelse

Klimaforandringerne rejser ikke kun spørgsmål om politik og regulering, men udfordrer de grundlæggende begreber, vi bruger til at forstå magt, ansvar og demokrati. Professor i statskundskab, Lars Tønder, præsenterer her et anderledes perspektiv på klimakrisen: som et fænomen, der gennemtrænger samfund, videnskab og politiske institutioner – og som afslører begrænsningerne i et menneskecentreret magtbegreb.  Med afsæt i klassisk politisk teori og nyere forskning argumenterer han i dette afsnit af ‘Verden forsøgt forklaret’ for, at naturen ikke kan forstås som en passiv ramme om politik, men må tænkes som en del af de relationer, hvor magt og handlekraft opstår. I samtale med prorektor og juraprofessor Kristian Cedervall Lauta udfolder Lars Tønder sit skel mellem magt-over og magt-til og viser, hvordan magt ikke kun udøves hierarkisk, men også opstår i fællesskaber, demokratiske eksperimenter og kollektive processer. En tankevækkende samtale om paradigmeskift i videnskaben, demokratisk innovation, borgerforsamlinger og de politiske implikationer af at tage naturens rolle alvorligt. LARS TØNDER er professor og leder af Institut for Statskundskab på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på SDU. Han er bl.a. medlem af Advisory Board for Danmarks Nationale Center for Klimaforskning. Lars Tønder bliver interviewet af KRISTIAN CEDERVALL LAUTA, der er prorektor for Københavns Universitet og professor i retsvidenskab samme sted. VERDEN FORSØGT FORKLARET er en samtalerække om det, der former vores fælles verden. Ugens gæster bidrager med forskningsbaserede perspektiver på temaer fra den offentlige samtale – det, vi taler om, stemmer om, strides om og samles om. Bliv klogere sammen med nogle af landets førende  forskere, når de fra intimscenen i det historiske Københavns Universitetsbibliotek i Fiolstræde giver deres bud på, hvad der er op og ned i aktuelle diskussioner om emner, der betyder noget. Nye videnskabelige samtaler hver uge på >>> https://www.youtube.com/@verdenforsoegtforklaret https://www.instagram.com/fiolstraede https://www.facebook.com/fiolstraede https://podcasts.apple.com/dk/podcast/verden-fors%C3%B8gt-forklaret/id1774692002?l=da https://open.spotify.com/show/32QdQ2YPuFxTqTnGzkv4zP?si=l5YZCaVPQayav24gPzEI7A Programchef: Mette Holbæk Programansvarlig: Elisabeth Nøjgaard Videoproduktion: Good Wind Studio Lydproduktion: Marco Diallo VERDEN FORSØGT FORKLARET er udviklet af Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.   Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

Andre episoder fra Verden forsøgt forklaret Se alle episoder →