Spring til indhold
Er det forkert at nægte at tilgive? · Thomas Brudholm - Verden forsøgt forklaret

Er det forkert at nægte at tilgive? · Thomas Brudholm

Verden forsøgt forklaret · Københavns Universitet

5. november 2026 51m
0:00 51m

Beskrivelse

At tilgive bliver ofte fremhævet som storsindet og som en vej videre efter vold, overgreb eller svigt. Vi kan forstå, at nogen ikke kan tilgive. Men hvad med den, der ikke vil? Er det bitterhed – eller kan der være gode moralske grunde til at sige nej? Thomas Brudholm – ph.d. i filosofi og lektor ved lektor ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet – argumenterer for, at mennesker, der afviser tilgivelse, ikke nødvendigvis er kommet moralsk til kort. Vreden kan fastholde, at der er begået en uret, og at ansvaret ligger hos den, der gjorde fortræd. En afvisning kan også handle om at beskytte sig selv eller bevare sin selvrespekt. I forskningsprojektet ’Eftertanker’ forbinder han og forskerkolleger filosofiske spørgsmål med erfaringer fra ofre og pårørende i Danmark. En kvinde fortæller, at hendes vrede minder hende om, hvem der bærer ansvaret for følgerne af volden mod hendes mand. En anden har bevaret forholdet til sin mor uden at tilgive hendes svigt. Hvad er det egentlig, vi gør, når vi tilgiver – og hvad siger vi nej til, når vi nægter? Hvornår kan tilgivelse være forkert? Og hvorfor kan det være så svært at acceptere, at et andet menneske ikke ønsker at tilgive? En aften i Universitetsbiblioteket i Fiolstræde, hvor vi udfordrer forestillingen om tilgivelse som det moralsk bedste udfald og undersøger, hvad vi kan forstå, når vi lytter til begrundelserne for at lade være. * Thomas Brudholm er ph.d. i filosofi og lektor ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet. Har senest ledet forskningsprojektet ’Eftertanker’, hvor forskere samarbejdede med praktikere fra bl.a. Offerrådgivningen og Dansk Kvindesamfunds Krisecentre. Forfatter til ’Resentments Virtue – Jean Amery and the Refusal to Forgive’ (Temple University Press 2008).  Thomas Brudholm interviewes af redaktør Mette Holbæk.  Læs mere om bogen 'Vidnesbyrd' her >>> https://offerraadgivning.dk/nu-kan-bogen-vidnesbyrd-laanes-paa-landets-biblioteker/  VERDEN FORSØGT FORKLARET er en samtalerække om det, der former vores fælles verden. Ugens gæster bidrager med forskningsbaserede perspektiver på temaer fra den offentlige samtale – det, vi taler om, stemmer om, strides om og samles om. Bliv klogere sammen med nogle af landets førende forskere, når de fra intimscenen i det historiske Universitetsbibliotek i Fiolstræde giver deres bud på, hvad der er op og ned i aktuelle diskussioner om emner, der betyder noget. VERDEN FORSØGT FORKLARET er udviklet af Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden. Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

Andre episoder fra Verden forsøgt forklaret Se alle episoder →