Spring til indhold
Alderdomsoprøret: Riv drejebogen i stykker · Aske Juul Lassen - Verden forsøgt forklaret

Alderdomsoprøret: Riv drejebogen i stykker · Aske Juul Lassen

Verden forsøgt forklaret · Københavns Universitet

11. juni 2026 52m
0:00 52m

Beskrivelse

Er det at blive ældre virkelig ensbetydende med at blive sat på sidelinjen? Eller er det på tide at rive den gamle drejebog i stykker? I dag er over 1,1 mio. danskere over 67 år. I 2040 forventes antallet at vokse til ca. 1,4 mio, svarende til, at næsten hver fjerde dansker er over 67 år. Alligevel lever vi i en ungdomsfikseret kultur, hvor ældre ofte bliver betragtet som en ensartet gruppe på vej mod udløbsdatoen. Hør Aske Juul Lassen fortælle om sin forskning om alderens betydning for vores liv og for meningsdannelsen i samfundet i en samtale med forfatter Hanne-Vibeke Holst, der har taget aktivt del i debatten om et mere aldersvenligt samfund. Sammen udfordrer de vores forståelse af det at blive ældre.  Hvorfor præger stereotyper om alder stadig både arbejdsmarked, politik og vores måde at tale om hinanden på? Hvorfor trækker mange sig tidligt fra arbejdslivet? Hvad sker der, når mennesker bliver usynliggjort på grund af deres alder? Og hvordan kan de nye generationer af ældre blive en langt større ressource, end vi forestiller os, hvis vi begynder at se ældre som aktive bidragydere i arbejdsliv, frivillighed, politik og familieliv frem for passive pensionister. En samtale om alder, fordomme og muligheder – og om, hvordan vi kan skabe et mere aldersvenligt samfund. ASKE JUUL LASSEN er lektor ved Center for Humanistisk Sundhedsforskning på Københavns Universitet, hvor han forsker i sociale og kulturelle aspekter af aldring og alderens betydning for vores livsforløb, fællesskaber og identitet. Han bliver interviewet af forfatter og journalist HANNE-VIBEKE HOLST. De var begge medlemmer af Rådet for et aldersvenligt Danmark, som den forrige regering nedsatte. Ved optagelsen var Rådets skæbne efter folketingsvalget endnu uafklaret.  VERDEN FORSØGT FORKLARET er en samtalerække om det, der former vores fælles verden. Ugens gæster bidrager med forskningsbaserede perspektiver på temaer fra den offentlige samtale – det, vi taler om, stemmer om, strides om og samles om. Bliv klogere sammen med nogle af landets førende forskere, når de fra intimscenen i det historiske Universitetsbibliotek i Fiolstræde giver deres bud på, hvad der er op og ned i aktuelle diskussioner om emner, der betyder noget.    Nye videnskabelige samtaler hver uge på >>> https://www.youtube.com/@verdenforsoegtforklaret https://www.instagram.com/fiolstraede https://www.facebook.com/fiolstraede https://podcasts.apple.com/dk/podcast/verden-fors%C3%B8gt-forklaret/id1774692002?l=da https://open.spotify.com/show/32QdQ2YPuFxTqTnGzkv4zP?si=l5YZCaVPQayav24gPzEI7A Programchef: Mette Holbæk Programansvarlig: Elisabeth Nøjgaard Videoproduktion: Good Wind Studio Lydproduktion: Marco Diallo VERDEN FORSØGT FORKLARET er udviklet af Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.   Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

Andre episoder fra Verden forsøgt forklaret Se alle episoder →