Velofit Podcast: Off-season-hacks med Jesper Vinkel (Træner Uno-X Pro Team)
Velofit · Thomas Bundgaard
Beskrivelse
Hvordan ser en professionel off-season egentlig ud og hvordan kan man som ikke pro-rytter, lærer af denne tilgang? Hvornår bør rytteren koble helt af — og hvornår er det tid til at bygge fundamentet op igen? I denne episode har jeg (Thomas Bundgaard) besøg af Jesper Mathiesen Vinkel, træner på Uno-X Pro Cycling Team, til en snak om pauser, genopbygning og vintertræning — både på og af cyklen. Vi taler om: Off-season strategi: Hvor meget pause giver mening — fysisk og mentalt? Træningsopstart: Hvordan bygger man langsomt kapacitet og struktur op igen uden at miste motivationen? Styrketræning for cykelryttere: Hvordan, hvor tungt, hvor ofte – og hvilke fejl begår mange ryttere? Vintertræning på cyklen: Hvad skal der egentlig til for at ramme sæsonen stærkere end året før - snak om forskellige intervaller og intensitet? Uno-X perspektivet: Hvordan planlægger et WorldTour-hold off-season og tidlig basefase? En snak om balance mellem restitution og ambition – og hvorfor vinteren ofte er den mest afgørende del af sæsonen. Lyt med dér, hvor du hører podcasts — Velofit Podcast. Partner på podcasten: Aioss er en samlet "én-scoop" løsning (vitaminer, mineraler, fibre, urter og gode bakterier). Læs mere på Aioss.dk og brug promo 'velofit' på aioss.dk og få 100 kr rabat pr. måned i de første 3 måneder på abonnementet.