Spring til indhold
Velofit Podcast: Karl Oskar Olsen: (Med)-Stifter af Pas Normal Studios til Ultra gravelrytter - Velofit

Velofit Podcast: Karl Oskar Olsen: (Med)-Stifter af Pas Normal Studios til Ultra gravelrytter

Velofit · Thomas Bundgaard

11. juni 2025 1t 8m
0:00 1t 8m

Beskrivelse

Fra kreativ direktør til ultra-gravel aficionado (passioneret)  Karl Oskar Olsen har i årtier sat sit præg på den internationale modescene som medstifter af WoodWood og senere som manden bag Pas Normal Studios. Men i en alder af 50 har han fundet et nyt lærred – grusvejene i Girona og bjergene i Pyrenæerne. I denne episode følger vi Karls rejse fra et mildest talt kaotisk første møde med Traka 360 i 2023, hvor alt gik galt. Det endte i kaos af sår og brækkede ribben, sammen med vennen og CEO Pas Normal Studios; Peter Madsen. Heldigvis, som alt andet Karl kaster sig over, blev det ikke ved det. I 2024 vendte han tilbage – denne gang med en plan, med struktur, og med træning i kalenderen som en fast del af hverdagen. Resultatet? En roligere, stærkere og mere bevidst rytter, der ikke bare gennemførte Traka 360 – han nød det og kørte stærkt! Men det stopper ikke der. I 2025 tog Karl skridtet op i ultra-klassen med Traka 560. Træningsindsatsen var lige så målrettet, men denne gang var det ikke kun benene, der bar ham – det var også erfaringen, strategien og det mentale overskud. Han har lært at elske processen, rytmen, udmattelsen – og han er faktisk ret god til det. Faktisk så god at han gav langt mere rutinerede ultra-ryttere solidt baghjul. Vi taler med Karl om balancen mellem kreativitet og disciplin, om at finde flow på cyklen og om hvordan han – lidt tilfældigt – opdagede, at han har talent for at lide længe, meget længe :)

Andre episoder fra Velofit Se alle episoder →