#61 - Judith lever et overgivet liv i hengivenhed til Gud

Judith voksede op i en frikirke med forældre, der levede i troen, og Gud var en naturlig del af hendes hverdag. Som 17-årig blev hun døbt ved et stævne i København. Kort efter længtes hun efter at blive fyldt med Helligånden, men en voldsom og skræmmende forbønsoplevelse satte dybe spor. En løgn slog rod i hende – at hun ikke var værdig for Gud. Hun tog afstand fra kirken og blev ramt af en dyb forkastelse. I næsten 30 år levede hun på afstand af Gud, selvom hun aldrig mistede troen og fortsat forsvarede den overfor andre. Hun havde svært ved at bede og blev plaget af en indre stemme, der kaldte hende hykler. Gennem åbenbaringen af lignelsen om den fortabte søn vendte hun tilbage til Gud. Hun mødte en kærlig Gud – ikke en vred, og oplevede omsorg, genoprettelse og frihed fra selvmordstanker. Kort efter vendte hun tilbage til kirken, hvor en gudstjeneste talte direkte ind i hendes liv, og hun blev fyldt med Helligånden. Hun blev ledt til Apostolsk Bibelskole i Kolding, hvor hun i 2½ år oplevede heling og genoprettelse. Herefter fulgte discipeltræning, ledelsesansvar i menighed, tjeneste i Grønland blandt børn og unge og senere flere steder i Danmark. Gennem gentagne bekræftelser blev visionen om Kongsgården født – et stort sted, ledt af Gud.