Spring til indhold
#65 - Egon & Hannah Falk: Troens små frø, til Guds store værk - Vejen til Jesus

#65 - Egon & Hannah Falk: Troens små frø, til Guds store værk

Vejen til Jesus · Christine Bækkel Andersen

24. april 2026 1t 38m
0:00 1t 38m

Beskrivelse

Hannah og Egon voksede begge op med troen tæt inde på livet. For Hannah var Gud en naturlig del af hverdagen i et lille hjem på Djursland, fyldt med bøn, lovsang og bibellæsning. Alligevel oplevede hun en periode med oprør, hvor hun ikke helt forstod alvoren i troen. Som 10-årig, på en pinselejr, blev hun døbt med Helligånden, og Gud talte til hende om et kald til noget større – hun håbede bare, det ikke ville blive Afrika. To år senere blev hun døbt i vand med en ny forståelse af, hvad det betød. Egon voksede op på Bornholm i en familie, hvor troen var levende. Når hans far var på havet som fisker, bad familien for ham. Som barn tog Egon troen så bogstaveligt, at han forsøgte at gå på vandet. Men med tiden kom oprøret. En dag bad hans far ham forlade hjemmet. I det øjeblik blev Egon ramt af Gud, faldt til jorden og så sin far knælende i bøn. Den dag blev troen personlig, og kort efter begyndte han at tjene i kirken. De mødtes som 15- og 17-årige på en lejr på Bornholm. Et blik blev til breve, og breve blev til kærlighed. De vidste, at Gud havde ført dem sammen. Sammen begyndte de at tjene – først blandt unge og gennem musik, hvor Egon var med til at forny den kristne lovsang. Gud ledte dem videre fra Danmark til Norge og senere til Tanzania. Vejen var ikke let – sygdom og modgang tvang dem en tid tilbage til Danmark. Men kaldet stod fast. De rejste ud igen, startede i det små, og Egon prædikede fra en taburet. I dag er arbejdet vokset til bibelskoler og kirker, hvor mennesker har fået håb og et nyt liv. Et vidnesbyrd om, hvordan Gud former, leder og lader det små vokse til noget langt større.

Andre episoder fra Vejen til Jesus Se alle episoder →