Det er ikke min mikrofon — det er AI'en

Daniel har genhørt de gamle afsnit og fundet ud af, hvorfor hans pointer forsvandt midt i sætningerne. Det er ikke hans mikrofon. Det er AI'en, der har fået lov at trimme lyden. “Jeg er jo væsentligt sjovere i virkeligheden, end det fremgår af vores podcast.” Mikkel forlanger to eksempler og ét bevis. Så kommer den næste: Mikkel har skrevet til Jan Ove Ekeberg. Beskeden er leveret, men ikke læst. Daniel håber aldrig, at han læser den. Vi læser kapitel 4 og 5. I kapitel 4 møder vi den romerske general Konstantin — en ægte historisk person, som Jan Ove har digtet sin historie udenom — og cæsaren Galerius, der bruger halvanden side på ikke at kunne lukke sit bælte. Mikkel har altid troet, at en cæsar og en kejser var det samme. Det viser sig, at han har mere ret, end han selv tror, og at det russiske tsar kommer af samme ord. I kapitel 5 er vi tilbage i Norge ved Wagnijos dødsleje, og Daniel mener, at broderforholdet er plukket direkte ud af de ringeste 90'er-Hollywood-floskler. Undervejs: en tredjedel af podcasten tilhører nu AI'en, der står for efterbehandling, promotion og turnébooking. Der kommer to klip om dagen fra nu af. Og Mikkel bruger en 50-kroneseddel som bogmærke — det går godt, som selvstændig.