Start her: fem afsnit, fem klip og ingen lyd
To venner og en bogklub · Mikkel Lindberg
Beskrivelse
Det her er afsnittet, du skal starte med, hvis du er ny. Mikkel har lavet et klip fra hvert af de fem første afsnit og deler dem på skærmen, og Daniel hører ingenting: “Mikkel, lyden er der ikke.” Vi har lagt lyden ind bagefter, så du kan høre det, han ikke kunne. Hvad du har misset: vikingerne er ikke med i bogen (0 % overlap), Romerriget er ikke latin, det var ikke Daniels mikrofon, der var noget galt med, og Jan Ove kommer ikke til at overraske os. Vi læser “Barbarerne fra Nord” af Jan Ove Ekeberg, et kapitel eller to ad gangen, og er nået til kapitel 7: to norske brødre, Urd fra Øland, jyden Gaois og Konstantin i Dacia. Sætter du 18 minutter af, kan du nå at indhente os. Daniel har sendt ti af vores påstande til vikingeeksperten Jeanette Varberg. Hun har ikke svaret. Mikkel har haft tre uger til at hente fem stykker fladjern til bogmærket. Og vi er uenige om, hvem af os der sagde, at Gaois dør. Klippet kommer næste gang. Til sidst spørger vi os selv, om vi har taget godt imod de nye lyttere. Svaret er nej. Skriv til [email protected], hvis du er ny og alligevel blev hængende.