Religionspædagogik - Forbedret forberedelse – om at være to om konfirmationsforberedelsen 6:8
Tal om kirken · FUV
Beskrivelse
Tema: Forbedret forberedelse – om at være to om konfirmationsforberedelsen Vært: Anders Damtoft Kaufmann, FUV Gæst: Anders Larsen, sognepræst ved Hyltebjerg Kirke Hvordan kan konfirmationsforberedelsen styrkes gennem co-teaching mellem præster og teologistuderende? I dette afsnit taler vært Anders Damtoft Kaufmann med sognepræst Anders Larsen om projektet Forbedret forberedelse i København og de erfaringer, der er gjort i projektets første sæson. Samtalen tager afsæt i erfaringerne fra både præster og teologistuderende og giver indblik i, hvad der skal til for at få co-teaching til at fungere i praksis. Vi taler om samarbejdet mellem præst og studerende, betydningen af tidlig forventningsafstemning og klare aftaler om roller, ansvar og aflønning. Der sættes også fokus på de indledende fagdage som lærings- og netværksrum, og på hvordan projektet har påvirket konfirmanderne, de studerende og præsterne. Erfaringerne peger på, at flere voksne i konfirmandlokalet kan give mere ro, større nærvær og bedre mulighed for at samle op på den enkelte konfirmand – samtidig med at projektet kom til at fungere som et vigtigt praksisrum for teologistuderende og et fagligt refleksionsrum for præsterne. Links og videre læsning: Se projektsiden hos Københavns Stift: www.kobenhavnsstift.dk/stiftet/til-ansatte-og-frivillige/forbedret-forberedelse· Kort introduktion til Co-teaching, ”Co-teaching” af Janne Hedegaard Hansen www.unipress.dk/udgivelser/c/co-teaching· Konfirmandcenter.dk om co-teaching: www.konfirmandcenter.dk/ressourcer/to-undervisere