Beskrivelse
Det at indgå i et fællesskab, hvor man oplever at høre til, blive rummet og spejlet, er afgørende for børns trivsel. På Julemærkehjemmene er fællesskab en del af hverdagen og strukturen, og alle aktiviteter, pligter og hyggelige stunder foregår med fællesskab for øje. De voksne sætter rammerne og bakker op om børnene, og hvis konflikter opstår, er der altid en voksen, som hjælper og sørger for, at ingen bliver ekskluderet. Hør Linn og Melissa fortælle om, hvorfor det er så nemt at blive en del af fællesskabet på et Julemærkehjem – også selvom de fleste af børnene har dårlige erfaringer med at indgå i fællesskaber inden et ophold. Hvis du har kommentarer til podcasten eller vil i kontakt med et Julemærkehjem, kan du læse mere på www.julemaerket.dk, skrive til os på [email protected] eller ringe 33 13 37 45. Medvirkende Børn: Linn og Melissa Voksne: Socialpædagog og afdelingsleder Tanja Henningsen og faglig konsulent Jon K. Lange Vært: Casper Christensen Ansvarshavende: Faglig udviklingschef Henrik Bøtkjær Episoden er optaget på Julemærkehjemmet Skælskør.