Spring til indhold
Vi har et samfund, der skaber utryghed.  Med Pernille Darling, Dorthe Birkmose og Anne Vestergaard - Socialt Indblik

Vi har et samfund, der skaber utryghed. Med Pernille Darling, Dorthe Birkmose og Anne Vestergaard

Socialt Indblik · Socialt Indblik

27. august 2026 42m
0:00 42m

Beskrivelse

"Der findes ikke to ens mennesker i verden. Og alligevel kun to slags. De trygge og de utrygge." Sådan skriver børne- og ungdomspsykiater Pernille Darling i sin bog ”Tryghed & tilknytning – samfundets glemte byggesten”. I en samtale på Folkemødet uddybede Pernille Darling behovet – og fraværet – af tryghed sammen med psykolog Dorthe Birkmose og lærer og ekspert i skolefravær Anne Vestergaard. Pernille Darling ser stabile relationer som selve fundamentet for menneskers udvikling. Derfor bekymrer det hende, at så mange børn i dag vokser op med et utal af skiftende voksne omkring sig. Helt fra vuggestuealderen oplever børn, at de voksne omkring dem konstant skifter, og at de trygge, langvarige relationer er få. "Jeg prøvede at tælle, hvor mange voksne min søn skulle forholde sig til, fra han startede i vuggestuen til han startede i skolen. Og det var over 100," fortæller Pernille Darling. Psykolog Dorthe Birkmose peger på, at mønstret gentager sig hele vejen gennem velfærdssamfundet. "Det er, som om vi har glemt, at det hele står og falder med vores evne til at skabe en tryg relation. Og det handler jo ikke om at få flere ressourcer, eller få flere ansatte, eller få flere penge i budgetterne." Lærer og skolefraværsekspert Anne Vestergaard er én af dem, der har mødt mange af de børn og unge, som er faldet ud af skolefællesskabet. Hun har set konsekvenserne af de mange skift og den manglende tryghed. Og hun har arbejdet med langsomt at genopbygge tilliden til, at nogle rent faktisk vil børnene. "Der er rigtig mange børn, der smækker døren i og siger, ”Fuck dig, skrid, jeg gider ikke dig”. Så bliver man ved at komme igen og komme igen og komme igen og sige, ”men jeg vil rigtig gerne dig”. Og på et tidspunkt begynder de at åbne døren og tænker, hov, der er faktisk en, der gerne vil mig." Lyt til en samtale om, hvorfor vores velfærdssystem – fra daginstitution til skole, hjemmepleje og sagsbehandling – er bygget op om en funktion frem for relationer, og hvad der skal til for at skabe tryghed igen. Udgivet af Socialt Indblik Tilrettelagt af Niels Svanborg Samtalen er optaget live på Folkemødet 2026. Få vores nyhedsbrev Bliv medlem af Socialt Indblik

Andre episoder fra Socialt Indblik Se alle episoder →